Nieuwe Waterweg
Nieuwe Waterweg, 30 km lang kanal fra Rotterdams havn til Nordsøen ved Hoek van Holland, åbnet i 1872. Denne sejlrute for oceangående skibe betød et afgørende skub fremad i Rotterdams udvikling som storhavn og industriby.
Nieuwe Waterweg, 30 km lang kanal fra Rotterdams havn til Nordsøen ved Hoek van Holland, åbnet i 1872. Denne sejlrute for oceangående skibe betød et afgørende skub fremad i Rotterdams udvikling som storhavn og industriby.
Nieuwe Waterweg og havnen Europoort med olieraffinaderier, skibsværfter, lagre og siloer, fabrikker og engrosvirksomheder. Rotterdam er en vigtig uddannelses- og kulturby med bl.a. universitet, kunstakademi og konservatorium. Bycenteret lidt nord for Nieuwe Maas blev opført i en helt ny plan
Nieuwe Waterweg V for Rotterdam i 1872 og med Noordzeekanaal med sluser ved Velsen i 1876 blev Amsterdam atter en vigtig europæisk storby. Rotterdams udvikling til havneby for store dele af Rhinens især tyske bagland og siden til datidens verdens
Nieuwe Waterweg (1866-72), som forbinder Rotterdam med Atlanterhavet, og på store opfyldningsområder ved mundingen byggedes fra 1958 kajanlæg, dybvandsbassiner og øvrige havnefaciliteter, som sammen med Rotterdams havn udgør en af verdens største og mest trafikerede havne. Bl.a. foregår her
Nieuwe Waterwegs munding, over for Europoort 25 km vest for Rotterdam; ca. 9500 indb. (2005). Byen har færgeforbindelse til England og er et populært badested for bl.a. indbyggerne i Rotterdam. Hoek van Holland er desuden navnet på den sydligste del
de andre store byområder langs Nieuwe Waterweg samt Dordrecht og Gouda og er forbundet af et fintmasket net af veje og jernbaner. Nettet omfatter også Europoort, verdenshavnen ved Nordsøen. Haag, med Hollands regering og centrale administration, er Zuid-Hollands hovedstad.