Niels Stigsen
Niels Stigsen blev valgt til biskop i Roskilde i 1224. Under Erik 4. Plovpenning virkede han som kongelig kansler. I 1245 kom det til et brud med kongen efter et bispemøde i Odense, og Niels Stigsen blev drevet i landflygtighed
Niels Stigsen blev valgt til biskop i Roskilde i 1224. Under Erik 4. Plovpenning virkede han som kongelig kansler. I 1245 kom det til et brud med kongen efter et bispemøde i Odense, og Niels Stigsen blev drevet i landflygtighed
(Dansk Biografisk Leksikon)
Niels Stigsen, d. 24.9.1249, biskop i Roskilde. Død i Clairvaux, begravet i kirken sst. Om S.s ungdom vides intet. Da Roskildebispen Peder Jacobsen 1224 var død på pilgrimsfærd valgte kapitlet 1224 S. til hans efterfølger. Straks udstedte han et privilegiebrev
Niels Stigsen (Hvide), for højforræderi. Niels måtte gå i eksil, og dele af kirken gik over til at støtte Abel. Kongemord I foråret 1250 begyndte Abel at kalde sig konge, men Eriks erobring af Slesvig by tvang Abel til fred
Niels Stigsen døde i 1249 i Clairvaux og blev begravet i klosterkirken. Under Den Franske Revolution blev Clairvaux lukket og omdannet til statsfængsel, senere udbygget til at rumme især livstidsfanger, i nyere tid fx Carlos (Sjakalen) siden 2006. Sparsomme rester
Niels Stigsen, i første halvdel af 1200-t., var et tofløjet vinkelhus på kampestensfundament. I sydfløjen findes resterne af denne herskabsbolig med en stor sal, der har strakt sig gennem to etager og fået lys fra tre store og høje
Stigsen og Niels Bugge i 1358, men i 1367 blev han en hovedorganisator af det næste oprør. Han og Claus Limbek stillede sig i spidsen for jyderne og fejdede kong Valdemar. De mange gudstjenester, som Stig Andersen Hvide den yngre
Niels Bugge en af hans vigtigste rådgivere. Som de fleste andre jyske stormænd var han dog ofte i opposition til kongen, og han var blandt anførerne i de jyske oprør i 1351-1353 og 1357-1359. Under det sidste oprør forhandlede han sammen med Uffe Stigsen
(Danmarkshistorien)
Niels Stigsen som kongens kansler. Niels Stigsen tilhørte Hvideslægten, som havde været kongemagtens nærmeste støtte. Nu sluttede Hviderne sig til Abel, der også blev støttet af sine to brødre hertug Christoffer og hertug Knud, samt af svogrene, de holstenske grever
(Dansk Biografisk Leksikon)
Niels Stigsen i dennes sag mod kong Erik. Efter Niels Stigsens død 1249, og efter Erik Plovpennings død 1250 kunne Jakob Erlandsen tiltræde embedet som Roskildebisp, tilsyneladende efter en splittelse i domkapitlet og efter at være beskikket direkte af paven
(Danmarkshistorien)
Niels Stigsens sag i bero i håb om korstogets afvikling. Men nu ændredes tonen. I maj 1250 bebrejder paven kong Erik, at han har frataget kirken „dens friheder og brudegaver, som troende og gavmilde fyrster har skænket den i gamle