Nidaros
var i middelalderen og i 1930-1931 navnet for den norske by Trondheim. Læs mere i Den Store Danske Norges geografi Trondheim
var i middelalderen og i 1930-1931 navnet for den norske by Trondheim. Læs mere i Den Store Danske Norges geografi Trondheim
Nidaros (Trondheim) blevet ærkebispesæde for Norge, og frem til ca. 1540 var Færøerne et bispedømme under Nidaros, selvom det i perioder var sjældent, at de udnævnte bisper faktisk befandt sig på øerne. Kirkens og bispedømmets centrum i middelalderen var Kirkjubøur
Nidaros. Missionen i Østersøen og kristningen af Finland blev foretaget af dominikanere. Fra begyndelsen blev der oprettet kvindeklostre, men med mindre vægt på studier end på religiøs fordybelse. Danske dominikanerinder fandtes i Skt. Agnete Kloster i Roskilde, som blev stiftet
Nidaros i 1154 del af den norske kirkeprovins. Inden da var Grønland underlagt ærkesædet i Lund. Sidste skriftlige livstegn fra bispesædet er fra 1409, hvor præsterne Eindriði Andrésson og Páll Hallvarðsson udfærdigede et brev, hvor de bekræftede, at Sigríðar Björnsdóttur
Nidaros til ærkesæde. Kort efter udnævnelsen til pave indgik han forlig med kejser Frederik 1. Barbarossa, som bistod ham med at undertvinge byen Rom, der forsøgte at frigøre sig fra pavelig overhøjhed (se Arnold fra Brescia). Hadrian delte det gregorianske
Inge støttede oprettelsen af ærkebispedømmet i Nidaros i 1152/53, mens hans brødre vistnok var mere forbeholdne. Indbyrdes konflikter mellem brødrene tog til og endte i åben strid. Inge vandt, men faldt siden i kamp med sin nevø Håkon 2. Hærdebred.
Nidaros, var levende op igennem middelalderen, også på det sproglige plan, men den blev afbrudt ved Reformationen. Det betød, at administrationssproget i vidt omfang blev dansk, mens islandsk i modsætning til færøsk og norsk forblev kirkesprog, ikke mindst fordi Det
Nidaros i 1524. I begyndelsen af 1530'erne lod han oprette det første bogtrykkeri i Island. Efter Reformationen forlangte Christian 3. i 1538 kirkeordinansen stadfæstet af Altinget, men forgæves. Da Jón Arason i 1548 satte sig i besiddelse af det
en kirke, men efter anlæggelsen af ærkebispesædet Nidaros i 1152/53 mistede gården sin betydning. Efter Reformationen kom Lade på private hænder. I 1917 blev Lade overtaget af Trondheim Kommune, og bydelen rummer i dag mange videnskabelige, uddannelsesmæssige og kulturelle institutioner.
Nidaros var i middelalderen Norges ærkesæde, og ærkebispegården ligger tæt indtil kirken. Nidarosdomen har været kroningskirke for tre norske konger i middelalderen og fire i nyere tid. Efter 1905 bliver de norske konger og dronninger velsignet (signet) i Nidarosdomen. Nidarosdomens