Neustrien
var den nordvestlige del af Frankerriget i merovingertiden. Området var da ofte et selvstændigt delrige, evt. i forbund med Burgund (Neustroburgund). Læs mere i Den Store Danske Austrasien
var den nordvestlige del af Frankerriget i merovingertiden. Området var da ofte et selvstændigt delrige, evt. i forbund med Burgund (Neustroburgund). Læs mere i Den Store Danske Austrasien
var den den nordøstlige del af Frankerriget under merovingerne. Området var ofte et selvstændigt delrige med hovedstad i Reims eller Metz. Karolingerne havde deres magtbase i Austrasien. Læs mere i Den Store Danske Neustrien
Neustrien med Soissons i det nuværende Nordfrankrig som hovedstad. Man mener, at han lod sin hustru Galsuintha myrde for at kunne ægte Fredegunde. Dette var bl.a. baggrunden for de krige, han førte mod broderen kong Siegebert 1., der var gift
Neustrien. Chlothar var nyfødt, da faderen Chilperik 1. blev myrdet, og moderen Fredegunde blev derfor formynder for ham. Det lykkedes at bevare riget intakt på trods af krige med de andre konger, og i 613 blev han som den længstlevende
var fra ca. 658 major domus i Neustrien. I det meste af den periode var han den egentlige leder af frankisk politik.
Neustrien, der udgjorde den nordlige og vestlige del, samt Burgund, der var den sydøstlige del. De tre riger var ganske vist i perioder forenede i forskellige kombinationer, men da stormændenes interesser i rigsdelene var forskellige, blev udviklingen også forskellig; merovingerne
Neustrien; hun foranledigede, at han lod sin hustru Galsuintha myrde. Dermed kunne hun selv blive dronning ca. 567. Mordet førte til en forbitret strid med det austrasiske kongehus og især med dronning Brunechilde, der var Galsuinthas søster. I 584 blev
Neustrien inklusive Île-de-France, da han blev valgt. Paris og Saint Denis blev hurtigt centre i hans område. I 1124 betegnes Saint Denis-klostret som caput regni, rigets hoved, og her blev kongerne begravet. Fra Filip Augusts tid omkring
Neustrien og Burgund fra 741, i Austrasien fra 747, konge i Frankerriget fra 751. Pippin overtog den reelle magt i en del af riget efter sin far, Karl Martel, og i hele riget, efter at hans bror, Karloman, var gået
Neustrien, far til kongerne Odo og Robert 1., stamfader til capetingerne. Under vikingernes hærgen i 850'erne og 860'erne og Det Vestfrankiske Riges hastige opløsning blev Robert med succes sat i spidsen for forsvaret af landet mellem Seinen og