Nerthus
Nerthus er en latinisering af en ældre form af det nordiske navn Njord, anvendt af den romerske historiker Tacitus om en kvindelig nordisk frugtbarhedsguddom.
Nerthus er en latinisering af en ældre form af det nordiske navn Njord, anvendt af den romerske historiker Tacitus om en kvindelig nordisk frugtbarhedsguddom.
(Nordisk Mytologi)
Nerthus, gengivelse på latin af navnet på guden Njord. Navnet er ca. 100 e.Kr. anvendt af den romerske historiker Tacitus (i kap. 40 af Germania) om en kvindelig nordisk frugtbarhedsguddom.
Nerthus, hvis navn er en latinisering af en ældre form af Njord. Nerthus skildres med tydelige Moder Jord-træk i forbindelse med en frugtbarhedskult om foråret. Hendes vigtigste kultredskab er en vogn, der trækkes af køer. Det antages, at Nerthus
Nerthus, der i en vogn i perioder trækkes af køer rundt til festsmykkede pladser. Efter ritualets afslutning vaskes vognen og guddommen i en afsidesliggende sø. De trælle, der står for vasken, druknes til sidst i søen, slutter Tacitus. Fundene af
med Thor, Tiwaz med Tyr, og Nerthus er, skønt af hunkøn, antagelig identisk med Njord. For det sydgermanske område er det ikke muligt at give en samlet mytologisk oversigt. Læs mere i Den Store Danske folkevandringstiden nordisk religion og mytologi
Nerthus (1945). Størstedelen af forfatterskabet blev skrevet, efter hun var fyldt 70 år. Erindringsromanerne Naja; der var engang en barndom (1973) og Naja bliver voksen (1982) fortæller om pigen, hvis danserindedrømme er uforenelige med hendes fars og det vestjyske miljøs
Nerthus, der kendes fra den romerske forfatter Tacitus. Vogntypen Rappendamvognen er en lav kraftig vogntype, der formentlig blev trukket af okser, under et hornåg ligesom tidens plove (arder). Den er fremstillet af løvtræ med brug af en særlig nordisk teknik
Nerthus, der omtales af den romerske forfatter Tacitus. Våbnene hører til den udbredte gruppe af krigsbytteofringer i skandinaviske moser, der vidner om militære aktiviteter inspireret af romersk krigsførelse. Vogndelene i Tranbær mose blev fundet ved tørvegravning i løbet af en
Nerthus. Fra kort før begyndelsen af vor tidsregning kendes i det nuværende danske område mindst seks keltiske pragtvogne trukket af heste, der delvist er fremstillet i Danmark; se Dejbjergvognene. Denne kendte vogntype anvendtes indtil ældre romersk jernalder og satte sig
(Nordisk Mytologi)
Nerthus, hvis navn er en latinisering af en ældre form af Njord. Nerthus skildres med tydelige Moder Jord-træk i forbindelse med en frugtbarhedskult med et helligt bryllup om foråret. Hendes vigtigste kultredskab er en vogn, der trækkes af køer