Nephtys
Nephtys er en egyptisk gudinde, søster til Isis og Osiris. Hun optræder mest sammen med Isis, der var Osiris’ dronning. De to søstre vises i kunsten klagende ved den døde Osiris’ båre. Deres klage blev også dramatiseret i et ritual
Nephtys er en egyptisk gudinde, søster til Isis og Osiris. Hun optræder mest sammen med Isis, der var Osiris’ dronning. De to søstre vises i kunsten klagende ved den døde Osiris’ båre. Deres klage blev også dramatiseret i et ritual
Nephtys. Hermed er Nigudekredsen fra Heliopolis komplet. Osirismyten Dele af Osirismyten kendes fra utallige egyptiske kilder. Den samlede mytiske fortælling er dog kun overleveret af den græske forfatter Plutarch (45-125 e.v.t.). Modsat skabelsesmyterne omhandler den mere direkte samfundet og
mineraler o.l., og planterne "hører til", er "i" Geb. Med sin søster, himmelgudinden Nut, avlede han Osiris, Isis, Seth og Nephtys. Geb afbildes som en mand, ofte uden særlige kendetegn. Læs mere i Den Store Danske Egypten i oldtiden nigudekreds
Nephthytis, (efter Nephtys), Nephthytis afzelii, urteagtig plante i arumfamilien, naturligt udbredt i tropisk Vestafrika. Den har ca. 25 cm lange, spydformede blade med hæfterødder og hvide bladnerver. Blomsterstanden er kolbeformet, og frugterne er orangefarvede. Dyrkes som potteplante.
nemlig Atum, Shu og Tefnut, Geb og Nut, samt Osiris, Isis, Nephtys og Seth. Striden om tronfølgen efter Osiris' død blev afgjort af denne kreds, hvis medlemmer sammen med lokale byguder indgår i andre nigudekredse fra Memphis, Abydos og Theben.
Nephtys holdt hun dødsklage over det. Det lykkedes dem at opvække Osiris så meget, at han og Isis kunne avle sønnen Horus som arving til tronen. Seth skar Osiris i 14 eller flere dele og spredte dem over hele Egypten
(Naturen i Danmark)
nephtys (Nephtys) og den store, skinnende guldmus (Aphrodita aculeata). Disse børsteorme har alle kraftige kæber, som kan gnave i de kalkholdige slangestjerner. Over store dele af Kattegat ædes mudderslangestjernerne endvidere af jomfruhummer (Nephrops norvegicus) (figur 8-17, 8-24 og