Mytens
Mytens, hollandsk kunstnerfamilie, se Meytens.
Mytens, hollandsk kunstnerfamilie, se Meytens.
myte I digtningens verden kan den episke fortælling tage retning mod myten. Hvad den mundtlige tradition angår, er det muligt at skelne principielt mellem myte og eventyr, idet myten hører til magtens og myndighedens sociale sfære, mens eventyret er folkets
myter, at man har tænkt sig alle disse begyndelser slået sammen til én begyndelse. Det hele er blevet til ved én skabelsesakt. Senere er tiden kommet til. Myter udspringer ikke af en intellektuel interesse som i den europæiske filosofi eller
myter" og "sagn". Forskellen var, at man kun kunne gøre rede for slægtskabet til de nyere fortællingers hovedpersoner. Desuden kunne de genfortælles mere frit end de gamle, hvis værdifulde viden fra forfædrene ikke måtte forvanskes og dermed gå tabt. Ligheden
myter om verdens og gudernes opståen er forestillingen om et urocean; en stor, forskelsløs masse af vand, hvorfra land lidt efter lidt kommer til syne. Dette første land, der i nogle sammenhænge kaldes urhøjen, bliver skabelsens udgangspunkt. I myter fra
myter (se mytologi) foretog Eratosthenes fra Kyrene i 200-tallet f.v.t. en fuldstændig sammenføring af myter og stjernebilleder i Katasterismoi (De, der er blevet til stjernebilleder). De stjernesagn, vi kender i dag, er næsten alle genfortællinger af de hellenistiske mytologers
myter overleveret ved mundtlig tradition. Det var kristne missionærer, der efter tilegnelse af afrikanske sprog samlede de mundtligt overleverede myter og gav en første beskrivelse af religionen i deres område. For det andet har disse skildringer, der siden er fulgt
Myten om den første by, det høje tårn og sprogenes oprindelse Fortællingen om Babelstårnet er en del af "Urhistorien" i 1 Mosebog (kap. 1-11), en samling af myter om verdens, herunder menneskehedens og den menneskelige kulturs, oprindelse – forud for
myte, religion, kunst, videnskab og historie. Menneskets symbolvirksomhed udmønter sig i mytiske fortællinger, religiøse ritualer og trossætninger såvel som i kunstværker og videnskabelige teorier. At mennesket er et animal symbolicum, betyder, at den menneskelige virkelighed er formidlet gennem symboler. Den
myter om varemarkedet, klassen, fremskridtet, nationen, velfærdsstaten, "den stærke mand". Hver af disse omvæltninger var flettet ind i hinanden som hinandens forudsætninger og virkninger og udkrystalliserede en række fikspunkter, som al tale om ideologi må forholde sig til. Ordet ideologi