Musée d'Orsay
Musée d'Orsay, museum i Paris, se Orsay-museet.
Musée d'Orsay, museum i Paris, se Orsay-museet.
Musée d'Orsay, er det franske nationale museum for kunst fra perioden ca. 1848-1914 i Paris. Musée d'Orsay blev åbnet i 1986 i den tidligere banegård Gare d'Orsay ved Seinen, som blev opført 1898-1900 til verdensudstillingen
Musée d'Orsay, Paris), hvori han forenede impulser fra Ingres' familieportrætter med en meget dristig, realistisk inspireret gruppering af de afbildede personer. Fotografiske beskæringer Denne særegne blanding af klassisk-aristokratisk arv fra ældre mestre og nyskabende kompositionel anvendelse af usædvanlige
Musée d'Orsay, Paris), Sædemanden (1850, Museum of Fine Arts, Boston), Akssamlerne (1857, Musée d'Orsay, Paris), Angelus (1859, Louvre, Paris) og Døden og Brændehuggeren (1859, Ny Carlsberg Glyptotek) skildrede han det simple og trælsomme — men ædle — liv på landet
Musée d'Orsay, Paris), eller personifikationer af almenmenneskelige laster og dårskaber, fx Afsky og Den listige (1830-1832, Glyptoteket, København). Honoré Daumier var ligeledes produktiv som maler, både i sin velkendte ironiske form og i en anden, mere ekspressiv socialrealistisk
Musée d'Orsay, Paris). I 1864 blev Carpeaux ansat som tegnelærer for Napoleon 3.s søn, som han har skildret i Prinsen med sin hund Nero (1865, Musée d'Orsay, Paris), enkelt og realistisk, med den fine psykologiske indsigt, der
Musée d'Orsay, Paris) blev afvist på Salonen og i stedet udstillet på en særlig Salon des refusés, hvor det vakte voldsom forargelse. Publikum så i det en pinlig afdækning af tidens moralske forfald: to herrer af det bedre borgerskab
Musée Marmottan, Paris) og Gare Saint-Lazare (Musée d'Orsay), begge fra 1877. I 1882 forlod Claude Monet det impressionistiske udstillingsfællesskab, som efter hans opfattelse var ved at blive et eldorado for medløbere. Men han fortsatte sine maleriske nærlæsninger af
Musée d'Orsay, Paris), der med deres afslørende portrætter af Courbets bysbørn griber tilbage til Francisco de Goya. I forbindelse med verdensudstillingen i 1855 forkastede Salonen Courbets mægtige programbillede Malerens atelier med undertitlen Sand allegori, betegnende en fase på 7 år
Musée d'Orsay, Paris), hvori han havde nået en første milepæl i retning af sin modne udtryksform. Denne rendyrkede han igennem de følgende årtier ved en gradvis udskillelse af alle naturalistiske målsætninger og virkemidler til fordel for en tiltagende fokusering