Mureş
Mureş, ung. Maros, flod i Centraleuropa. Mureş udspringer i Østkarpaterne og løber 880 km, heraf 720 km gennem det bjergrige centrale og det vestlige Rumænien, til floden Tisza ved Szeged i Ungarn. På sin vej har den tilløb fra bl.a
Mureş, ung. Maros, flod i Centraleuropa. Mureş udspringer i Østkarpaterne og løber 880 km, heraf 720 km gennem det bjergrige centrale og det vestlige Rumænien, til floden Tisza ved Szeged i Ungarn. På sin vej har den tilløb fra bl.a
er en by i Transsylvanien med den største ungarske befolkningsgruppe i hele Rumænien. Efter 2021 folketællingen har byen 116.000 indbyggere, hvoraf 42 pct. er ungarer og 55 pct. rumænere. Det samlede indbyggertal er faldet med 30 pct. siden 1992. Den
Mureş var fra 1953 til 1992 stavemåden for navnet på den rumænske by Târgu Mureş. I 1993 annullerede man en 40 år gammel retskrivningsreform fra den kommunistiske periode, hvorefter rumænske ord med bogstavet î igen blev stavet med â inde
Mureş ligger den gamle garnisonsby Târgu Mureş som en forpost til Székelyområdet, det østlige Transsylvanien. Her lever mange af Rumæniens ungarere, og magyarisk kultur og tradition er fremtrædende; i byen Gheorgheni 75 km øst for Târgu Mureş er den altovervejende
Mureş og er hovedby i det amt (judeţ), der også hedder Alba Iulia. Alba Iulias historie Byen blev grundlagt af den romerske kejser Trajan i 107 e.v.t. under navnet Apulum. Den er kendt for at have det største citadel i
Mureş. Byen optræder første gang i de skriftlige kilder i 1156. I perioden 1552-1665 var Arad under tyrkisk herredømme, derefter under Østrig, senere Østrig-Ungarn, og var indtil 1. Verdenskrig en vigtig handels- og industriby for Ungarn. Ved Trianontraktaten
Mureş og Donau. Området er befolket af serbere, ungarere, rumænere og tyskere. Fra 900-tallet var Banatet en integreret del af Ungarn. I middelalderen fungerede landsdelen som en grænseregion, styret af en militær guvernør med titlen bán; heraf navnet. Banatet
Mureş er et gammelt ungarsk center og støttepunkt, som havde stor rumænsk tilvandring og ungarsk udvandring i Ceauşescuperioden. I 1990 var her etniske konflikter; i dag er de to befolkningsgrupper omtrent lige store. Cluj-Napoca, der ligger centralt på højsletten
Mureş som hovedsæde. Efter Rumæniens generhvervelse af Transsylvanien i 1945 ønskede Stalin at tilgodese Ungarns nye regering ved at give det ungarske mindretal i Transylvanien selvstyre. Da det rumænske kommunistparti i 60-erne blev mere nationalistisk, ophævede man selvstyret. Området