mineralogi
Mineralogi, (af mineral og -logi), videnskab, der beskæftiger sig med mineraler, dvs. deres kemiske sammensætning, fysiske egenskaber, klassifikation, forekomst- og dannelsesmåde og anvendelse.
Mineralogi, (af mineral og -logi), videnskab, der beskæftiger sig med mineraler, dvs. deres kemiske sammensætning, fysiske egenskaber, klassifikation, forekomst- og dannelsesmåde og anvendelse.
mineralogiens fader", blev uddannet ved bjergværksakademiet i Freiberg og ved universitetet i Leipzig. Fra 1775 og i mere end fire årtier var han lærer og senere professor ved bjergværksakademiet i Freiberg, hvor han underviste i bjergværksdrift, mineralogi, geologi og metallurgi
er i mineralogien en fællesbetegnelse for to kubiske mineraler: mochellandsbergit, der har formlen Ag3Hg8, med ca. 30 procent sølv, og kongsbergit, der er et blandingsmineral med minimum 40 procent sølv. Læs mere i Den Store Danske mineralogi sølv
Mineralogi behandler de komponenter, mineraler, der udgør bjergarternes bestanddele, mens petrografi beskriver bjergarternes mineralogiske sammensætning og tekstur. Denne beskrivelse danner baggrund for en tolkning af bjergarternes dannelsesforhold, der behandles under petrologi. Under strukturgeologi og tektonik beskrives og analyseres deformationsstrukturer, fx
mineralogi, hvorfor han kaldes "mineralogiens fader". Samme år skrev Agricola De ortu et causis subterraneorum, et skelsættende værk inden for bjergartslæren, petrologien, især hvad angår klastiske og kemisk udfældede bjergarter. Efter hans død udkom De re metallica (1556), Agricolas monumentale
en bjergarts fysiske karakterer: mineralogi (fx indholdet af lermineraler, kvarts, feldspat, glimmermineraler, carbonatmineraler) kornstørrelse farve Lithologisk beskrivelse foretages oftest makroskopisk, og den er grundlæggende ved geologisk kortlægning og stratigrafisk analyse. Læs mere i Den Store Danske mineralogi sten geologi stratigrafi
Mineralogisk, (se mineralogi), vedr. mineralogi.
mineralogi og petrologi ved Tekniska högskolan. Hans kortlægning i 1876-1881 af et nationalt vigtigt malmområde udmøntede sig i et alsidigt regional-geologisk værk, Geologisk öfversiktskarta öfver mellersta Sveriges bergslag (1880-1882). Han udgav desuden Grunddragen af det centrala Skandinaviens
Andrés Manuel del Rio, 10.11.1764-23.3.1849, spansk mineralog, professor i mineralogi i Mexico (1795). I 1802 opdagede han i et brunt blymineral et nyt metal, som han kaldte panchromium ('danner alle farver'). Metallet viste sig siden at være vanadium.
Anløbning, i mineralogi overfladisk farvning af et mineral, forårsaget af luftens påvirkning.