Miljøklagenævnet
Miljøklagenævnet, indtil 1992 Miljøankenævnet, uafhængig klagemyndighed for administrative miljøafgørelser, oprettet i 1974. Det blev i 2011 sammenlagt med Naturklagenævnet til Natur- og Miljøklagenævnet.
Miljøklagenævnet, indtil 1992 Miljøankenævnet, uafhængig klagemyndighed for administrative miljøafgørelser, oprettet i 1974. Det blev i 2011 sammenlagt med Naturklagenævnet til Natur- og Miljøklagenævnet.
Miljøklagenævnet, administrativ klageinstans, oprettet 2011 ved en sammenlægning af Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet er klageinstans på plan-, natur- og miljøområdet, bl.a. vedrørende naturfredning og lovområder omfattet af Naturbeskyttelsesloven, Råstofloven og Skovloven. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan indbringes for
Miljøklagenævn Der var tidligere nedsat et fredningsnævn for hvert amt; i dag (2013) er der i alt 13. Fredningsnævnene består af en formand, et af miljøministeren valgt medlem samt kommunalt udpegede medlemmer. Fredningsnævnets afgørelser om fredning og erstatning kan indbringes
Miljøklagenævnet. For strandbredder langs Vesterhavet på Rømø samt langs Vesterhavet og Skagerrak gælder andre regler. Disse strandbredder samt en zone på 300 m samt visse andre områder er ifølge Naturbeskyttelsesloven klitfredede; det indebærer en strengere beskyttelse end strandbeskyttelse; fx må
med fredning. Fra 1940 havde nævnet ansvar for tinglysning af fredningsplaner, og fra 1959 skulle fredningsplaner godkendes af nævnet. Ved Naturbeskyttelseslovens vedtagelse i 1992 blev Overfredningsnævnet afløst af Naturklagenævnet, der i 2011 blev sammenlagt med Miljøklagenævnet til Natur- og Miljøklagenævnet.
Miljøklagenævnet. For det andet, at der udfoldes bestræbelser for at begrænse administrativ rekurs. Inden for statsforvaltningen er et direktorat således ofte gjort til øverste klageinstans i stedet for ministeren, og i den kommunale forvaltning er tidligere gældende lovregler om rekurs
gælder beskyttelsen efter direktivet ifølge EU-Domstolen alligevel, hvilket afspejles i Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Påføres der skade på en lokalitets gunstige bevaringsstatus eller på særligt beskyttede arter eller naturtyper, vil skadevolder være ansvarlig for genopretning efter EU's miljøansvarsdirektiv.
Miljøklagenævnet. Hvis forvaltningsakten er udstedt af kommunalforvaltningen, kan en utilfreds borger også henvende sig til Kommunaltilsynet, der kan skride ind, hvis afgørelsen er klart ulovlig. Der kan endvidere klages til Folketingets Ombudsmand, hvis opgave det er at påse, om forvaltningen
Miljøklagenævnet. Påbud kan tillige indbringes for domstolene. Undlader forureneren at opfylde påbud om undersøgelse eller oprydning, vil myndighederne kunne iværksætte det påbudte og herefter kræve betaling fra forureneren. Myndighederne vil dog først kunne få adgang til ejendommen efter at have
Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet, dels via kommunaltilsynet. Sidstnævnte varetages af varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Boligministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Udviklingen er gået i retning af en mere begrænset tilsynskompetence, bl.a. som følge af de stærkt udbyggede kommunale administrationer, men kan