Mikroskopet
Mikroskopet, Microscopium, uanseeligt stjernebillede på himlens sydlige halvkugle, usynligt fra Danmark. Se også stjernebilleder.
Mikroskopet, Microscopium, uanseeligt stjernebillede på himlens sydlige halvkugle, usynligt fra Danmark. Se også stjernebilleder.
mikroskoper blev omkring 1610 bygget og beskrevet af Galilei. Anvendelsen af en enkelt samlelinse som forstørrelsesglas havde længe været kendt og blev perfektioneret i de såkaldt simple mikroskoper, der i en lang periode var de sammensatte mikroskoper overlegne mht. opløsningsevne
Epifluorescens-mikroskop, se mikroskop.
mikroskop, hvori der anvendes en elektronstråle i stedet for synligt lys, og hvor glaslinserne er erstattet af magnetfelter. Elektronmikroskopet er baseret på, at en elektron kan tilskrives en bølgelængde, men samtidig kan afbøjes som en partikel i et magnetfelt. I
Mikroskopet og celleteorien Det er blevet sagt, at opfindelsen af mikroskopet og dets afsløring af et mikrokosmos af liv har betydet lige så meget for verdensbilledet, som teleskopet betød for skiftet fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. I 1675 beskrev
mikroskop. Celler med kerne (eukaryote) og uden kerne (prokaryote og archaea) Man skelner mellem 3 hovedtyper af celler: prokaryote, eukaryote og archaea. Bakterier er prokaryote, mens planteceller, dyreceller, svampe og alger hører til de eukaryore celler. Archaea er en gruppe
mikroskop, der egnede sig til direkte observation af en polerprøve, det såkaldte slib. Dette blev det store gennembrud for metallografien, især da man kort efter lærte at fotografere gennem mikroskopet. I 1929 oprettedes en lærestol i metallære ved Polyteknisk Læreanstalt
Ultramikroskop, mikroskop, hvor genstanden belyses fra siden, så småpartikler, der normalt ikke kan udskilles af mikroskopet, kommer til syne. Se også mikroskop.
Mikroskopet (1847) blev oversat til mange sprog, ligesom hans afhandling om hudsvulster, Om Epithelioma (1852), blev meget kendt. Selvom han i udlandet var samtidens bedst kendte danske medicinske forsker, fik han ingen stilling på Københavns Universitet. Han udøvede sin meget
mikroskop, hvis virkemåde er baseret på måling af en elektrisk kraft på det atomare niveau mellem en skarp nålespids og overfladen af en prøve, som forskydes i forhold til nålen. Kraften er stærkt afhængig af afstanden mellem nålen og overfladen