The Mikado
Mikado er gennem tiderne blevet omarbejdet talrige gange, fx som The Swing Mikado, en afro-amerikansk jazz-version opført i Chicago i 1938, og The Black Mikado, opført i London 1975-76 med sorte sangere. I Danmark blev Mikadoen første
Mikado er gennem tiderne blevet omarbejdet talrige gange, fx som The Swing Mikado, en afro-amerikansk jazz-version opført i Chicago i 1938, og The Black Mikado, opført i London 1975-76 med sorte sangere. I Danmark blev Mikadoen første
Mikado, (jap., af mi 'æret, ærværdig' og kado 'port', om porten til det kejserlige palads), behændighedsspil for to personer; opkaldt efter spillets mest værdifulde pind, mikadoen. 41 tynde pinde, som er bemalet for at angive forskellige værdier, lader man falde
Mikado, (jap., af mi 'æret, ærværdig' og kado 'port', om porten til det kejserlige palads), tidligere uden for Japan brugt betegnelse for den japanske kejser, se tenno.
Mikado (1885), The Yeomen of the Guard (1888) og The Gondoliers (1889). Arthur Sullivan brød med Gilbert, men fortsatte med at komponere operetter og operaen Ivanhoe (1891); disse værker besad dog ikke den samme fine kombination af livlig, varieret musik
Mikado (1885). Puccini skrev fem versioner af Madame Butterfly, hvoraf originalversionen havde to akter og blev uropført på La Scala 1904, mens den femte version med tre akter, som er den mest udbredte, blev opført på Metropolitan Opera 1907 med
Skrabnæse, selskabsspil med pinde, der er i familie med mikado. Pindene er ofte meget kunstfærdigt udskåret i træ, ben eller elfenben, gerne som miniaturehåndværksredskaber. Den, der taber spillet, bliver skrabet let over næsen med en af pindefigurerne, saven.
Mikado, 1885), som blev en forløber for nutidens britiske musical. På scenografiens område fremtrådte Ellen Terrys søn Gordon Craig ved århundredskiftet som den store stilistiske fornyer dog med større indflydelse i udlandet end hjemme. 1900-tallets begyndelse var præget af
(Gyldendals Teaterleksikon)
Mikado 1885 (Mikadoen Casino 1892). Den letløbende iørefaldende musik til de aktuelle og ofte satirisk kommenterende tekster gjorde parret til en institution i samtiden, selvom de privat ikke kunne udstå hinanden. De mødtes kun for at aftale et nyt stykke
(Trap Danmark)
mikado, og én, der står imod med flag og holder fanen. Værket, der er placeret foran Kulturhuset Brønden, er et eksempel på nye kunstneriske praksisser, hvor kunstner og publikum samarbejder. Videre læsning Læs mere om kunst i det offentlige rum
(Dansk Biografisk Leksikon)
Mikadoen, og i pantomimen Den forlorne Søn hvor hendes balletuddannelse og udtryksfulde mimik satte blomst, blev den unge Pjerrot et henrivende fransk billede, både Watteausk og moderne. Efter gæstespil og turneer hjemme og ude fortsatte hun sin lette genre på