Max von Laue
Max von Laue var en tysk fysiker og Nobelprismodtager, der var professor i Frankfurt 1914 og i Berlin fra 1919. Laue var en af de første tilhængere af relativitetsteorien og var med til at få fysikerne til at acceptere den
Max von Laue var en tysk fysiker og Nobelprismodtager, der var professor i Frankfurt 1914 og i Berlin fra 1919. Laue var en af de første tilhængere af relativitetsteorien og var med til at få fysikerne til at acceptere den
Max von Laue (Tyskland) Theodore W. Richards (USA) Robert Bárány (Østrig) 1915 Sir William H. Bragg og William L. Bragg (Storbritannien) Richard M. Willstätter (Tyskland) ingen uddeling 1916 ingen uddeling ingen uddeling ingen uddeling 1917 Charles G. Barkla (Storbritannien) ingen
Max Planck (Tyskland) 1917 Charles G. Barkla (Storbritannien) 1916 ingen uddeling 1915 Sir William H. Bragg og William L. Bragg (Storbritannien) 1914 Max von Laue (Tyskland) 1913 Helike Kamerlingh-Onnes (Holland) 1912 Nils G. Dalén (Sverige) 1911 Wilhelm Wien (Tyskland
Max von Laue, Walther Friedrich (1883-1968) og Paul Knipping (1883-1935) opdagede, at røntgenstråler spredtes i bestemte vinkler i en kobbersulfatkrystal. Året efter viste den engelske fysiker William Lawrence Bragg, at afbøjningsvinklerne var knyttet til retningerne af krystalplaner. I
Max von Laue foreslog to medarbejdere, Walther Friedrich (1883-1968) og Paul Knipping (1883-1935), at benytte en krystal som diffraktionsgitter. De fandt, at røntgenstråler, der passerer gennem en enkrystal af zinksulfid, frembringer et diffraktionsmønster, der ganske svarer til, hvad
Max von Laue o.a., og Bragg tog nu fat på at udforske røntgendiffraktion i krystaller. I samarbejde med sønnen, W. Lawrence Bragg, viste han, at dette fænomen kunne udnyttes til bestemmelse af krystallers rumlige struktur; han delte i 1915 nobelprisen