Bruun Juul Fog
I 1856 blev han dr.phil. på en afhandling om Descartes. Som biskop i København og leder af Kirkeraadet af 1883 bestræbte han sig som primas af den martensenske skole på at hævde kirken over for både Indre Mission og grundtvigianisme.
I 1856 blev han dr.phil. på en afhandling om Descartes. Som biskop i København og leder af Kirkeraadet af 1883 bestræbte han sig som primas af den martensenske skole på at hævde kirken over for både Indre Mission og grundtvigianisme.
Laurits Engelstoft. Som professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet 1834-51 specialiserede han sig i den danske Reformations historie. Som biskop, med en kort afstikker til ministerposten for kirke- og undervisningsvæsenet 1863-64, fulgte han den mynster-martensenske, folkekirkelige linje.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Martensenske linje, optrådte ved højtidelige lejligheder med betydelig pondus og forstod i øvrigt ved sit urbane væsen og sin besindige optræden at vinde også anderledes tænkende for sig. Men bispeårene var ikke nogen ublandet lykkelig tid. P.s helbred var i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Martensenske teologis ejendommeligheder, den spekulative tendens og foreningen af evangelisk-luthersk dogmatik med en vidtfavnende human kulturforståelse der kendetegner A.s teologiske standpunkt. – En søn, Frederik Immanuel Andersen (4.1.1849–22.3.1915) blev forstkandidat 1870 og 1874 skovrider, bl.a. 1884–1915 på Giesegård
(Dansk Biografisk Leksikon)
martensenske teologi som videnskab. Kritikken af disse standpunkter udviklede han i forelæsninger i efteråret 1867 og i bogen Problemet om Tro og Viden. 1868, mens hans egen opfattelse fremstilledes i "et positivt Supplement" Om det Religiøse i dets Enhed med
(Dansk Biografisk Leksikon)
Martensenske forening af Hegelianisme og kristen dogmatik havde troet på afsløredes af Kierkegaards bidende kritik som en illusion. Han drog foreløbigt den konsekvens at gøre den indrømmelse denne havde forlangt af ethvert ærligt menneske: indrømmelsen af ikke at kunne leve
(Dansk Biografisk Leksikon)
Martensenske tradition som han betragtede som "Regulatoren i vore kirkelige Bevægelser" og som det ægte udtryk for luthersk kristendom. Ved sin teologiske kultur og sit bekendelsestro præg skulle bogen tjene "til Bekræftelse i Kristentroen efter den evangelisk-lutherske Bekendelse". Under
(Dansk Biografisk Leksikon)
Martensenske kristendomstolkning. Til Kierkegaards bitre udfald mod Mynster tav K.-H., men 1856 udgav han i tilknytning til Kierkegaards tanker om kristendommen som "den indirekte meddelelse" Tegnet fra Himmelen og som indlæg i kirkekampen de to betydelige skrifter Dr. S
(Dansk Biografisk Leksikon)
Martensenske form, men hans stærke traditionsbundethed i en tid, præget af vækkelsens kirkelige opbrud og forsøg på at finde nye veje, hindrede ham i at øve den brede indflydelse hans ypperlige evner berettigede ham til. Ofte kom han ved sin
(Dansk Biografisk Leksikon)
Martensenske skole. Familie Forældre: adjunkt i Ribe, senere sognepræst i Tømmerup Niels Schiørring H. (1798–1842) og Karen Cathrine Lind (1798–1849). -28.10.1853 i Kbh. (Holmens) med Clara Dorothea Schou, født 10.6.1824 i Kbh. (Helligg.), død 17.5.1891 i Elmelunde, d