Marmorkirken
Marmorkirken, kirke i København, se Frederikskirken.
Marmorkirken, kirke i København, se Frederikskirken.
Marmorkirken, som den også kaldes, er en pragtkirke i hjertet af det kongelige København, der er udformet og dekoreret med forbillede i Peterskirken i Rom. Den ligger for enden af tværaksen i Frederiksstaden modsat Amalienborg. Kirkebygningen Kirken har en tumultarisk
Marmorkirken), hvis grundsten blev lagt i 1749. Amaliehaven fra 1983 har givet Frederiksgade en moderne afslutning mod øst. Interesserede kunne gratis få byggegrund i Frederiksstaden; de blev fritaget for told på indførte byggematerialer og for indkvarteringsskat. Til gengæld skulle byggeriet
Marmorkirken i København (1884-85). Samtidig indtog Peters en fremtrædende position inden for kunstindustrien som formgiver af seriefremstillede brugsgenstande som fx bestik, korpusarbejder i sølv og porcelæn, men også prestigefyldte unika, der skulle markedsføre dansk kunstindustri på verdensudstillingerne i Paris
Marmorkirken) i renæssancestil (1874-1894). I 1890'erne skød nye museumsbygninger op, fx Statens Museum for Kunst (1888-1895) af Vilhelm Dahlerup og Georg Møller samt Glyptoteket (1890-1892) også af Dahlerup. Nyklassicisme Byens centrum flyttedes mod vest med opførelsen
Marmorkirken) i København. Marmor findes endvidere i Spanien og i Portugal, i Tyskland og i Belgien, hvorfra den kendteste, en sort type, er forholdsvis hård, men kan poleres op. Frankrig har omkring 250 typer, flere end noget andet land; det
Marmorkirken i København (2010). Navnet "Tietgens Ærgrelse" stammer fra fuldførelsen af Marmorkirken (Frederikskirken) og opførelsen af etageejendommene omkring den (1876-94) ved arkitekten Ferdinand Meldahl, bekostet af finansmanden C.F. Tietgen; ejendomskomplekset blev ikke afsluttet, fordi det mislykkedes for Tietgen at
Marmorkirken (Frederikskirken, 1875-1894) og Charlottenborgs Udstillingsbygning (1881-1883) og sammen med Henri Glæsel (1853-1921) Magasin du Nord på Kongens Nytorv (1893), alle i København. Blandt andre værker kan nævnes DFDS' bygning på Sankt Annæ Plads (1891) og Hagemanns
Marmorkirken), der af Eigtved var planlagt som tværaksens slutpunkt, hestens modstykke, blev efter mange projekter, bl.a. af N.-H. Jardin, opgivet 1770. Den lå ufuldført, indtil C.F. Tietgen lod Ferdinand Meldahl færdiggøre den i 1894. Tværaksens anden ende afsluttes i
Frederikskirken (Marmorkirken) i København; det blev ikke realiseret. Ange-Jacques Gabriel var en tidlig nyklassicist, ikke af den radikale retning, men forankret i klassikken fra Ludvig 14.s tid og til dels i engelsk palladianisme fra begyndelsen af 1700-tallet.