Marburgerskolen
var en filosofisk retning i årtierne omkring 1900, præget af Hermann Cohen, professor i Marburg i 1875-1912, og Paul Natorp. Læs mere i Den Store Danske nykantianisme Ernst Cassirer
var en filosofisk retning i årtierne omkring 1900, præget af Hermann Cohen, professor i Marburg i 1875-1912, og Paul Natorp. Læs mere i Den Store Danske nykantianisme Ernst Cassirer
Marburgerskolens nykantianisme prægede derfor s.m. Hegel hans syn på filosofiens og videnskabens historie som erkendelsesformer, der udvikler sig i én bestemt retning. For Ernst Cassirer er den historiske udvikling af begrebsmæssig tænkning (filosofi og videnskab) kun et specialtilfælde af kulturens
Marburgerskolen, en form for nykantianisme, der tolkede Immanuel Kant ud fra et erkendelsesteoretisk perspektiv. Desuden skrev han bl.a. Kants Theorie der Erfahrung (1871) og Die Logik der reinen Erkenntnis (1902). Som ældre hævdede Cohen, at tro er uafhængig af fornuftserkendelse
Marburgerskolens nykantianisme, kom i 1920'erne under indflydelse af Herbert Iversen og Bertrand Russell og blev i 1930'erne en af den logiske positivismes skandinaviske hovedskikkelser. I årene 1942-1946 udgav han Psykologi på biologisk Grundlag (endelig udgave 1957), hvori
Marburgerskolen, især Hermann Cohen, Paul Natorp og Ernst Cassirer, giver en idealistisk-metodologisk tolkning af Kants transcendentale erkendelsesteori. Heidelberg- eller Badenskolen, med Wilhelm Windelband og Heinrich Rickert som de centrale skikkelser, kaldes undertiden for den aksiologiske nykantianisme, fordi den transcendentale
nærmere bestemt for Marburgerskolen, der tolkede Kant i videnskabsteoretisk retning. I sine filosofihistoriske værker fandt Paul Natorp den nykantianske opfattelse foregrebet af bl.a. Platon. Han beskæftigede sig også med pædagogiske og samfundsfilosofiske spørgsmål. Læs mere i Den Store Danske nykantianisme
tænkningens psykologi. Tendensen var især udbredt omkring år 1900. Tendensen blev imødegået især af Gottlob Frege, Edmund Husserl og af medlemmer af den nykantianske Marburgerskole. Også forsøg på at reducere samfundsfænomener til individualpsykologiske eller socialpsykologiske fænomener kaldes undertiden for psykologisme.
Marburgerskolen, øvede stor indflydelse gennem sin lærebog Sozialpädagogik (1899). En konkretisering af socialpædagogisk praksis fandt sted med Handbuch der Pädagogik (1928-33) af Herman Nohl (1879-1960) og Ludwig Pallat (1867-1946), hvori der gives udtryk for, at alle opdragelsesinstitutioner
(Dansk Biografisk Leksikon)
Marburgerskole hvis filosofiske standpunkt han på dette tidspunkt tilsluttede sig, og 1918 udsendte han bogen Paul Natorp som Repræsentant for den kritiske Idealisme. J. havde allerede i gymnasiet under påvirkning af religionslæreren F. C. Krarup stiftet bekendtskab med nykantianismen som
(Dansk Biografisk Leksikon)
Marburgerskolen) der blev bestemmende for hans verdensanskuelse, dels med psykoanalysen som han introducerede i Danmark med et udvalg af Freuds skrifter Det Ubevidste. 1920. Otto Gelsted fortsatte 1917 som huslærer hos maleren Johannes Larsen, blev medarbejder ved Fyns Venstreblad og