Marburg
Marburg, by i den tyske delstat Hessen ved floden Lahn 75 km nord for Frankfurt am Main; 80.650 indb. (2010). Marburg har mange gamle, krogede gader, flere med trapper, da den ligger på skråningen op mod slottet Schloßberg. Byen præges
Marburg, by i den tyske delstat Hessen ved floden Lahn 75 km nord for Frankfurt am Main; 80.650 indb. (2010). Marburg har mange gamle, krogede gader, flere med trapper, da den ligger på skråningen op mod slottet Schloßberg. Byen præges
Marburg hos sin skriftefader, Konrad af Marburg (1180-1233), som pålagde hende streng askese og absolut fattigdom. Et forlig mellem svogeren og Elisabeths familie sikrede hende visse midler og frihed til at hellige sig sit religiøse kald. Sine sidste år
Marburg-virus, se filovirus.
Marburg-virus og Ebola-virus. Marburg-virus blev påvist i 1967 i Marburg samt i Frankfurt og Beograd blandt laboratoriefolk smittede af aber importeret fra Uganda. Udbrud er siden set i Afrika i bl.a. 1980 og 2005. Marburg-virus, der
er en by ved floden Drava i det nordøstlige Slovenien; den har ca. 97.000 indbyggere (2021). Byen ligger 105 km nordøst for hovedstaden Ljubljana ved den gamle rute mellem Wien og henholdsvis Trieste og de sydligere Balkanlande. Maribor, der er
Marburg, hvor han også blev ansat ved det fysiologiske institut. I sin studentertid var han engageret i de liberale og nationale miljøer, der ønskede et samlet Tyskland med en demokratisk forfatning. Han arbejdede sammen med kemikeren Robert Wilhelm Bunsen, og
Marburg) og derefter hos J. Playfair (London). Han blev professor i kemi i Marburg 1851 og i Leipzig 1865. Her ledede han et undervisningslaboratorium med 132 arbejdspladser — et uhørt stort antal for den tid. Ordet syntese som betegnelse for fremstilling
Marburg (1527). Philip blev en ledende skikkelse i de protestantiske fyrsters strid med kejsermagten, og han var en af initiativtagerne til Det Schmalkaldiske Forbund. Hessen-Kassel og Hessen-Darmstadt Efter Philips død i 1567 blev Hessen delt mellem hans fire
Marburg blev Röpke både inspireret af Den Tyske Historiske Skole (Werner Sombart, Arthur Spiefhoff) og af den østrigske økonomiske skole (Ludwig von Mises, Joseph A. Schumpeter, Friedrich von Hayek). I 1922 blev han medlem af en gruppe i det dengang
histidin. Albrecht Kossel var professor i fysiologi ved universitetet i Berlin 1887-1895, ved universitetet i Marburg 1895-1901 og ved universitetet i Heidelberg 1901-1909. Læs mere i Den Store Danske DNA kromosomer nukleinsyre kromatin Eksterne links Nobelkomitéens begrundelse