Manihot
Manihot, planteslægt med ca. 160 arter i vortemælkfamilien, naturligt udbredt i Amerika (fra Arizona til Argentina). Den indeholder en del nytteplanter, bl.a. Manihot glaziovi, der dyrkes som gummitræ i det nordøstlige Brasilien, og maniok.
Manihot, planteslægt med ca. 160 arter i vortemælkfamilien, naturligt udbredt i Amerika (fra Arizona til Argentina). Den indeholder en del nytteplanter, bl.a. Manihot glaziovi, der dyrkes som gummitræ i det nordøstlige Brasilien, og maniok.
Manihot esculenta) indeholder cyanogene glykosider, der nedbrydes ved udvaskning og kogning. Giftige prydplanter er blandt andet: arter af guldregn (Laburnum), der indeholder alkaloidet cytisin nerie (Nerium oleander), der indeholder giftige glykosider amerikansk olieplante (Ricinus communis), der indeholder ricin. Giftige planter
Manihot esculenta) slægten Castilla slægten eukalyptus (Eucalyptus) gummifigen (Ficus elastica). Eukalyptus og gummifigen kaldes begge undertiden gummitræ. Anvendelse Naturgummi har traditionelt været udvundet af folk i Amazonas. Siden begyndelsen af 1800-tallet har det været brugt til imprægnering af stof
Manihot esculenta, art i vortemælkfamilien, der kun kendes i dyrket form. Maniok er en 1-5 m høj busk med tynde grene og sammensatte blade, der i udseende minder om hestekastanjens; alle dele af planten har mælkesaft, og blomsterne er
Manihot esculenta) arter af yams (Dioscorea) batat, sød kartoffel (Ipomoea batatas) Anvendelse De stivelsesholdige planter er vigtige basisfødevarer over hele verden. Planterne spises sjældent rå, men steges eller koges til suppe eller grød eller moses eller males til mel, der
Manihot har ca. 100 arter i tropisk Amerika, herunder M. esculenta (kassava eller maniok), en busk med stivelsesholdige knolde, der nu er en vigtig kulturplante, især i Afrika. Hevea brasiliensis (gummitræ) fra Amazonasområdet dyrkes nu hovedsagelig i SØ-Asien. En