mani
Mani, se bipolar affektiv sindslidelse.
Mani, se bipolar affektiv sindslidelse.
Manichaios/Manichaeus, der kan være en gengivelse af en mulig aramæisk form Mānī ḥayyā 'den levende Mani'; heraf betegnelserne manikæere og manikæisme om henholdsvis Manis tilhængere og lære. Barndom og ungdom Manis barndom og tidligste ungdom, udsmykket med mange legendariske træ
Mani, græsk landskab i amtet Lakonien på det sydlige Peloponnes, domineret af kalkstensbjergene Taigetos (2404 m) og Sangias (1214 m). Drypstenshuler ved kysten har været beboet i forhistorisk tid. En række ruiner i området, bl.a. fønikiske og mykenske, vidner om
Mani stiftede de første manikæiske menigheder bestående af "udvalgte" og "hørere", missionerede i Perserriget og Indien og sendte missionærer ind i Romerriget, men mødte til slut modstand fra de zarathustriske præster og døde i fængsel (se biografien om Mani). Der
Mania, se mani.
A quattro mani, bruges inden for musik firhændigt.
Mani Codex er et pergamenthåndskrift, der rummer en beretning om religionsstifteren Manis barndom og ungdom. Der er det mindste miniaturehåndskrift, som vi kender fra antikken: Det er på størrelse med en tændstikæske, men alligevel rummer hver side en spalte med
-Mani, se -man.
Mania potatorum er et latinsk udtryk for drankergalskab.
Mani selv og et næsten fuldstændigt værk af en senere manikæer, dvs. Faustus af Mileves Capitula. På græsk findes en stor antimanikæisk litteratur, bl.a. Acta Archelai og Titus af Bostras Mod manikæerne; en ikke-kristen forfatter er Alexander fra Lykopolis