Magnus 4. den Blinde
Magnus 4. den Blinde, ca. 1115-1139, konge af Norge. Magnus var søn af Sigurd 1. Jorsalfar og blev ved hans død i 1130 konge med sin farbror Harald 4. Gille som samkonge, snart modkonge. De to mødtes 1134 i
Magnus 4. den Blinde, ca. 1115-1139, konge af Norge. Magnus var søn af Sigurd 1. Jorsalfar og blev ved hans død i 1130 konge med sin farbror Harald 4. Gille som samkonge, snart modkonge. De to mødtes 1134 i
Magnus 3. Barfod. Sigurd blev viet til diakon, men slog sig på krigskunst i udlandet. I 1136 krævede han kongenavn af sin halvbror Harald 4. Gille, men fik nej og svarede med at myrde Harald. Forgæves forsøgte han at blive konge og inddrog Magnus 4. den Blinde
Vidkun Jonsson, ca. 1065-1139, no. lendermand. Jonsson fulgte kong Magnus 3. Barfod og kæmpede ved hans side, da kongen faldt i Irland 1103. Siden var han Sigurd 1. Jorsalfars mand og fosterfar for hans søn, Magnus 4. den Blinde.
Magnus den gode 1045–1066 Harald Hardråde 1066–1069 Magnus Haraldsson 1067–1093 Olav Kyrre 1093–1095 Håkon Magnusson Toresfostre 1093–1103 Magnus Berrføtt 1103–1115 Olav Magnusson 1103–1123 Øystein 1 Magnusson 1103–1130 Sigurd Jorsalfar 1130–1135 Magnus Blinde 1130–1136 Harald Gille 1136–1155 Sigurd Munn
4., Gille eller Gillekrist ('Kristi tjener', af gælisk gille 'tjener'), ca. 1103-36, konge af Norge fra 1130. Harald var søn af Magnus Barfod og en kvinde fra Irland eller Hebriderne og dukkede op i Norge i 1129, hvor han blev præsenteret af Hallkel Huk som halvbror til kong Sigurd
(Dansk Biografisk Leksikon)
E.C. Werlauff, Erich Christian Werlauff, 2.7.1781-5.6.1871, historiker, bibliotekar. Født i Kbh. (Helligg.), død sst. (Slotsk.), begravet sst. (Ass.). Med usikkert helbred og uden synderlig omgang med andre børn end en lidt yngre søster levede W. sin barndom og første
(Dansk Biografisk Leksikon)
Ludvig Holberg, 3.12.1684-28.1.1754, forfatter. Ludvig Holberg, som fornyede vor nationale litteratur, var, såvel ved sine forudsætninger som ved sine resultater, europæeren i dansk åndsliv. Hans liv og virke bestemtes i høj grad af Europas stilling i tiden efter trediveårskrigens
(Danmarks Oldtid)
Var tiden efter 800 urolig på det europæiske kontinent, så var den det ikke mindre heroppe i nord, i kontinentets yderområder. Vi ved det, fordi de skriftlige kilder nu begynder at kaste et første, flakkende lys ind over Danmarkshistorien. Dog