Magnus 4. den Blinde
Magnus 4. den Blinde, ca. 1115-1139, konge af Norge. Magnus var søn af Sigurd 1. Jorsalfar og blev ved hans død i 1130 konge med sin farbror Harald 4. Gille som samkonge, snart modkonge. De to mødtes 1134 i
Magnus 4. den Blinde, ca. 1115-1139, konge af Norge. Magnus var søn af Sigurd 1. Jorsalfar og blev ved hans død i 1130 konge med sin farbror Harald 4. Gille som samkonge, snart modkonge. De to mødtes 1134 i
4. Gille, men fik nej og svarede med at myrde Harald. Forgæves forsøgte han at blive konge og inddrog Magnus 4. den Blinde i oprør mod barnekongerne Inge 1. Haraldsson og Sigurd 2. Munn. Det endte med, at Magnus og
Vidkun Jonsson, ca. 1065-1139, no. lendermand. Jonsson fulgte kong Magnus 3. Barfod og kæmpede ved hans side, da kongen faldt i Irland 1103. Siden var han Sigurd 1. Jorsalfars mand og fosterfar for hans søn, Magnus 4. den Blinde.
Magnus 6. Lagabøter, for hvem han skrev sagaerne om Håkon 4. Håkonsson og Magnus selv; den sidste er kun fragmentarisk bevaret. Sturla, der i 1271 blev Islands første kongeligt udnævnte lagmand, skrev flere digte om Håkon og Magnus, men hans
4. Håkonsson og Magnus 6. Lagabøter. Det blev de sidste originale kongesagaer, men i løbet af det følgende århundrede blev de gamle sagaer sammenskrevet til større kompilationsværker med Flateyjarbók (1380'erne), hvor også islændingesagaer indgår i kongernes historie, som det
Magnus Eriksson af Sverige, ældre bror til kong Håkon 6. Erik var arving til den norske krone, men efter Håkons fødsel blev hans mål Sveriges trone. Sammen med nogle tyske allierede ville Erik udvide sin magt i Sydsverige og kom i konflikt med både faderen Magnus og Valdemar 4
Magnus offentliggjort. Samtidig fortalte kong Harald 5., at prinsen ikke skal føre prædikatet Hans Kongelige Højhed, og at hans fødselsdag ikke vil blive flagdag i Norge. Prins Sverre Magnus blev døbt den 4. marts 2006 i Slottskapellet af biskop Ole
4. Håkonsson og gift i 1261 med Erik 4. Plovpennings datter Ingeborg. Som yngre bror til Håkon Unge fik Magnus ved hans død i 1257 kongenavn og blev i 1261 kongekronet. Ved faderens død i 1263 fulgte Magnus ham på
4. Gille. I tronstriden mellem Magnus 5. Erlingsson og Sverre Sigurdsson støttede Hallkel sin svoger Magnus, men efter hans død blev han Sverres mand. I 1192 gjorde han oprør og samlede en hær på Orkneyøerne til støtte for Sigurd, søn
Magnus 6. Lagabøter og dronning Ingeborg, Erik 4. Plovpennings datter, og bror til Erik 2. Magnusson. Ved broderens kroning i 1280 overtog Håkon med støtte fra sine formyndere styret i et hertugdømme, der omfattede Oslo og Oplandene m.m. (bl.a. Færøerne