Magnus den Gode
Magnus den Gode var konge af Norge fra 1035 og af Danmark fra 1042. Han var søn af Olav den Hellige. Kun ca. ti år gammel blev Magnus kåret til konge i Norge efter Knud den Stores død. Da Knud
Magnus den Gode var konge af Norge fra 1035 og af Danmark fra 1042. Han var søn af Olav den Hellige. Kun ca. ti år gammel blev Magnus kåret til konge i Norge efter Knud den Stores død. Da Knud
Magnus 1. den Godes medregent. Harald evnede bedre end tidligere konger at udnytte landets resurser, indførte et fælles møntsystem for hele riget og både støttede og udnyttede kirken, ligesom han sørgede for byer og fjernhandel i et mønster, som kunne
Magnus 1. den Gode. Som ung var Håkon i viking og blev siden en uforfærdet kriger hos Harald 3. Hårderåde, som han hjalp til sejr i Nisåslaget mod Svend 2. Estridsen 1062. Hans håb om et jarledømme i Norge glippede
Magnus 3. Barfod. Af kong Øystein 1. Magnusson blev Magnus gjort til jarl over øerne som medregent for sin fætter Håkon Paulsson. Samjarledømmet endte i krig mellem de to fætre, og Magnus blev dræbt på Egilsay. Magnus fik snart helgenry
Magnus og hans omstridte rådgiver Bengt Algotsson til fald. Kongens ældste søn, Erik, indsattes som regent, men døde allerede i 1359. Magnus søgte støtte i en alliance med Valdemar Atterdag, der besegledes med ægteskabet mellem Magnus' yngste søn, Håkon, og Valdemars datter Margrete (1
Magnus den gode 1045–1066 Harald Hardråde 1066–1069 Magnus Haraldsson 1067–1093 Olav Kyrre 1093–1095 Håkon Magnusson Toresfostre 1093–1103 Magnus Berrføtt 1103–1115 Olav Magnusson 1103–1123 Øystein 1 Magnusson 1103–1130 Sigurd Jorsalfar 1130–1135 Magnus
Magnus begyndte i efteråret 2007 i børnehave i Asker. I efteråret 2011 startede han i 1. klasse ved Jansløkka skole. Fra 2014 til 2020 gik prins Sverre Magnus på Montessoriskolen i Oslo. Prins Sverre Magnus begyndte i 2021 på Elvebakken
Magnus 4. den Blinde, ca. 1115-1139, konge af Norge. Magnus var søn af Sigurd 1. Jorsalfar og blev ved hans død i 1130 konge med sin farbror Harald 4. Gille som samkonge, snart modkonge. De to mødtes 1134 i
Magnus 5. Erlingsson, 1156-1184, konge af Norge, søn af jarlen Erling Skakke og Kristin, datter af kong Sigurd 1. Jorsalfar. Straks efter Inge 1. Haraldssons fald i 1161 blev Magnus valgt til konge som udtryk for faderens ambition. Magnus
han at blive konge og inddrog Magnus 4. den Blinde i oprør mod barnekongerne Inge 1. Haraldsson og Sigurd 2. Munn. Det endte med, at Magnus og han selv blev dræbt af kongernes mænd; han blev begravet 1140 i Aalborg.