barndom
mødre end om fædre og søskende. Barndommen før 1. Verdenskrig er mere udforsket end tiden efter, og børns forhold i lande som England og USA er bedre belyst end i andre, fx Danmark. Barndom i 1800- og 1900-t Børn
mødre end om fædre og søskende. Barndommen før 1. Verdenskrig er mere udforsket end tiden efter, og børns forhold i lande som England og USA er bedre belyst end i andre, fx Danmark. Barndom i 1800- og 1900-t Børn
mødre for at undgå skam og problemer med forsørgelse tidligere efterladt spædbørn på kirketrapper, foran velhavende menneskers huse eller lignende i håb om, at de blev fundet af folk, der ville tage sig af dem. Under Konstantin den Store forsøgte
mødre og den hæmmede udvikling af centralnervesystemet hos børn født af alkoholiserede mødre. En interessant nyere teori går ud på, at fosteret hen imod graviditetens afslutning forbereder sig på livet efter fødslen ved at "tage pejling" efter moderens ernæringstilstand. Ifølge
mødre- og børnedødsfald sker i ulandene og kan undgås, dels ved helbredsundersøgelser under graviditeten og faglig assistance under fødslen, dels (og navnlig) ved at forbedre de kår, kvinderne lever under. En forbedring af mødrenes og børnenes helbredsforhold og overlevelse, sådan
mødrene ikke selv tager sig af deres nyfødte, men overlader plejen til ældre søskende eller til fædrene; i nogle stammer undlader moderen tilmed at amme den nyfødte for ikke at ødelægge sin figur. Hertil kommer, at kvinder i alle samfund
mødre, men den blev hurtigt kommercialiseret. I Norge og Sverige, hvor skikken indførtes i 1918, er mors dag henlagt til hhv. den anden søndag i februar og den sidste søndag i maj, mens briterne siden 1600-tallet har glædet deres
mødre i princippet kan amme, opgiver mange tidligt, fordi der opstår problemer; fx hæmmer stress nedløbsrefleksen, og rygning hæmmer prolaktin og dermed mælkedannelsen. Mødre, der føler sig usikre, er unge, er brystopererede eller bruger p-piller af kombinationstypen, ammer også
mødre og deres amerikaniserede døtre. Romanen er en både vittig og rørende beretning om kultursammenstød inden for familien og om sammenhold. Samme stof bearbejdes i The Kitchen God's Wife (1991, da. Køkkengudens hustru, 1992), der peger på sprogbarrieren (mødrenes
mødrene arvinger indbyrdes deles arven i øvrigt ganske som i anden arveklasse. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene. Ægtefællearv og uskiftet bo Det er boslod og eventuelle særejemidler, der falder i arv efter den
mødre, at et samfunds hanner mod forventning ikke er mere beslægtet med hinanden end hunnerne. Til gengæld er der et nærmere slægtskab inden for end mellem samfund, hvilket kan bidrage til at forklare deres stabile karakter. I yngletiden parrer begge