Lucius 1.
var biskop af Rom, dvs. pave, fra årene 253 til 254. Han blev i 1100-tallet skytshelgen for Roskilde Domkirke, og hans kranium blev angiveligt ført fra Rom til Roskilde. Man ved meget lidt om hans liv, men han menes
var biskop af Rom, dvs. pave, fra årene 253 til 254. Han blev i 1100-tallet skytshelgen for Roskilde Domkirke, og hans kranium blev angiveligt ført fra Rom til Roskilde. Man ved meget lidt om hans liv, men han menes
1. (Kallistos) ca. 217-ca. 223 Hippolytos ca. 217-ca. 235 Urban 1. ca. 223-ca. 230 Pontianus ca. 230-235 Anterus 235-236 Fabianus 236-250 Cornelius 251-253 Novatian 251-ca. 258 Lucius 1. 253-254 Stefan 1
år efter at der med Grundloven var givet ikke-protestantiske trossamfund lov til at bruge klokker. Det enskibede kirkerum har apsis med freskoer af Joseph Anton Settegast (1813-90) fra Düsseldorf. Blandt kirkens relikvier er hjerneskallen af pave Lucius 1.
Lucius Junius Moderatus Columella, 1. årh. e.Kr., romersk forfatter. Columella var født i Spanien, men slog sig ned i Italien, hvor han ejede adskillige gårde. Omkring 60 e.Kr. skrev han en omfattende håndbog i romersk landbrug, De re rustica, der
Lucius Cornelius Balbus, den yngre, romersk politiker fra 1.årh. f.Kr. Balbus var en af Cæsars og senere kejser Augustus' vigtigste rådgivere. På trods af at han kom fra Gades, det nuværende Cádiz i Spanien, og oprindelig ikke var romersk
Lucius Caecilius Metellus (d. 221 f.v.t.), feltherre under 1. Puniske Krig og senere pontifex maximus i Rom; Metellus Macedonicus (d. 115 f.v.t.), feltherre i Makedonien og i krigen mod Det Achaiske Forbund; Metellus Numidicus (d. 91. f.v.t.), feltherre i krigen
var en romersk feltherre og politiker. Han blev efter en militær indsats under 1. Puniske Krig valgt til pontifex maximus og reddede i 241 f.v.t. det hellige palladium (se palladion) ud af det brændende Vestatempel i Rom. Han tilhørte den
1. århundrede f.v.t. betydelig politisk indflydelse. Blandt de kendte medlemmer af slægten uden for Piso-grenen er: konsul Lucius Calpurnius Bestia, der i 111 f.v.t. åbnede krigen i Nordafrika imod den oprørske numiderfyrste Jugurtha; Cæsars konsulkollega Marcus Calpurnius Bibulus, der
1. januar 69 nægtede legionerne i Germania at sværge troskab til den siddende kejser, Galba, som ellers var en tradition. I stedet udråbte de den 2. januar statholderen i Germania Inferior, Aulus Vitellius, som kejser. Som modsvar udnævnte Galba en efterfølger i skikkelse af Lucius
1. januar 69 nægtede legionerne i Germania at sværge troskab til den siddende kejser, Galba, som ellers var en tradition. I stedet udråbte de den 2. januar statholderen i Germania Inferior, Aulus Vitellius, som kejser. Som modsvar udnævnte Galba en efterfølger i skikkelse af Lucius