Lotharingia
Lotharingia, landområde vest for Rhinen opkaldt efter kong Lothar 2.s rige, 855-869, Lotharii regnum (ty. Lothringen, fr. Lorraine).
Lotharingia, landområde vest for Rhinen opkaldt efter kong Lothar 2.s rige, 855-869, Lotharii regnum (ty. Lothringen, fr. Lorraine).
Lotharingia. Som næstældste søn af den frankiske kejser Lothar 1. arvede han landet vest for Rhinen fra Nordsøen til Alperne, kaldet Lotharii regnum (ty. Lothringen, fr. Lorraine). Han kæmpede i hele sin regeringstid en forgæves kamp med pave Nicolaus 1. for
tæt ved Maastricht. Ved forliget delte de kongeriget Lotharingia, der var blevet ledigt ved nevøen Lothar 2.s død året før. Den østlige del med Friesland, Alsace og Aachen gik til Tyskland, og den vestlige del med Flandern til Frankrig.
Lotharingia). 1384 Filip 2. den Dristige af Burgund overtager Flandern. 1464 Deputerede fra provinserne samles, og Generalstaterne dannes. 1493 Nederlandene bliver en del af de habsburgske besiddelser. 1548 Rigsdagen i Augsburg. Karl 5.s arving anerkendes som fælles overhoved. 1550- Calvinismen
Lotharingia. Siden blev Nederlandene opsplittet i en række små enheder, der opnåede en udstrakt uafhængighed af fyrstemagten samt privilegier til gengæld for bevillinger, og hermed var grunden lagt til Nederlandenes sammensatte karakter. Under burgundisk og habsburgsk styre (1384-1556) I
var østfrankisk (tysk) konge fra 876. Ludvig opnåede ved traktaten i Ribemont i 880 at få hele Lotharingia indlemmet i Det Østfrankiske Rige.
ca. 150 km NØ for Paris; ca. 2200 indb. (1991). Her blev der i 880 afsluttet en traktat, hvori Det Østfrankiske Rige fik tildelt den vestlige del af Lotharingia. Derefter lå den middelalderlige grænse mellem Frankrig og Tyskland nogenlunde fast.