Littorina
Littorina, slægt af marine forgællesnegle, som lever i tidevandszonen. I Danmark forekommer fire arter af disse strandsnegle almindeligt. I stenalderen var de talrige, og de har lagt navn til Litorinahavet. Se også forgællesnegle.
Littorina, slægt af marine forgællesnegle, som lever i tidevandszonen. I Danmark forekommer fire arter af disse strandsnegle almindeligt. I stenalderen var de talrige, og de har lagt navn til Litorinahavet. Se også forgællesnegle.
Littorina littorea), hvis skal bliver op til 3,5 cm høj. Skallen er oftest grå med brune eller rødlige striber, der følger skallens smalle spiralribber. Hos større individer er toppen af skallen ofte eroderet af borende svampe eller orme. Den
Littorina), Stenalderhavet, hav, som efterfulgte Ancylussøen i Østersøområdet i begyndelsen af Atlantisk tid (ca. 9000-8000 år før nu) og siden gradvis er afløst af nutidens hav. Strandsnegle af slægten Littorina var udbredt, mens muslinger af slægten Tapes levede i
Littorina) enten mikroalger eller overfladen på større alger i tidevandszonen. Ormesneglene (familien Vermetidae) og tøffelsnegl (Crepidula) filtrerer mikroskopiske planktonalger. Tårnsnegl (Turritella) sidder med sin højspirede skal nedgravet i havbunden, så kun mundingen stikker op; den filtrerer plankton. Pelikanfodssnegl (Aporrhais pespelicani
Littorina littorea, som efter kogning i saltvand tages ud med en knappenål og spises med kryddervineddike. Til konkerne, hvis lysebrune eller rosa, kegleformede huse kan blive indtil 15 cm, hører 8-10 forskellige arter, som især spises i Frankrig og
(Danmarks Oldtid)
Littorina transgressions in Blekinge, South Sweden. A preliminary survey. Geologiska Foreningen i Stockholm Förhandlingar 93, s. 625-652. Berglund, B.E. & Lagerlund, E., 1981: Eemian and Weichselian stratigraphy in South Sweden. Boreas 10. Birkedahl, P., 1994: Stenaldertræf på Lokes Hede
(Trap Færøerne)
Littorina saxatilis) og butspiret strandsnegl (Littorina obtusata), hvor sidstnævnte dog kun optræder i mere beskyttede områder. Inde i fjordene, hvor vandet ofte er lidt ferskere, kendetegnes tidevandszonen ofte af banker af blåmuslinger (Mytilus edulis). Muslingebankerne er levested for mange andre
(Dansk Biografisk Leksikon)
Littorina)havets aflejringer havde en særlig fauna og derfor måtte udskilles og afgrænses som Dosiniahavet. Til N.s vigtigste arbejder må regnes hans zoopalæontologiske og stratigrafiske beskrivelser af faunaerne i vore interglaciale, marine aflejringer, først Esbjerg-yoldialeret som er det ældste
(Danmarks Oldtid)
Littorina litorea, som levede i den salte Østersø.6 På kort tid blev Danmark til et ø- og et fjordrige. Kystzonens længde blev mange gange forøget, og store områder af Nordjylland, Nordfyn og Nordsjælland splittedes op i mange øer, adskilt
(Naturen i Danmark)
Littorina-tiden fik forbindelse til havet igennem det, der i dag er Bælthavet og Øresund, kunne arterne indvandre fra vest. På den tid blev Østersøens saltholdighed højere. I Skagerrak og Kattegat er de netop nævnte arter siden forsvundet eller forekommer