litterært maleri
Litterært maleri, billede med fortællende indhold.
Litterært maleri, billede med fortællende indhold.
Alle tre litterære hovedgenrer, romanen, lyrikken og dramaet, ændrede sig i de første årtier af 1900-tallet. For det første havde Dreyfusaffæren ført til en heftig værdidebat, hvis nedslag bl.a. kunne følges i romangenren. Dernæst sås en større formmæssig fornyelse
litterært fag. Arbejdet med dansk sprog forblev punktuelt, samlet om stiliagttagelser og elementær kommunikationsanalyse, det mundtlige arbejde udvikledes ikke systematisk, og fornyelserne i skriftlig fremstilling var beskedne. For de nye kandidater fra universiteterne var opgivelsen af de længere litteraturhistoriske forløb
litterært skriftsprog, wenyan, hvis forbillede var oldtidens filosofiske skrifter. Litteraturen, især prosaen, har været tillagt en væsentlig moralsk-didaktisk funktion som formidler af de rette principper. I den klassiske tradition er der ikke noget skarpt skel mellem på den ene
litterært end historisk, og der er stort set enighed om at lade antikken begynde ca. 750 f.v.t. I det græske kulturområde er det den traditionelle, men muligvis alt for tidlige datering af de homeriske digte, der danner epoke. Selvom den
litterært sprog. Samtidig er der en række karakteristiske forskelle (se nedenfor om de lydlige og grammatiske forhold). Inddeling af aramæisk Aramæisk findes op gennem tiden dokumenteret i en lang række skriftligt nedfældede varianter, som kan inddeles på forskellige måder. Det
Litterært Litterært var balladen oprindelig et kort, lyrisk digt, i reglen af erotisk indhold, som blev sunget til dans, som digtform kendt siden 1200-t. i de romanske lande og benyttet af fx Dante Alghieri og Francesco Petrarca. I engelsksprogede
litterært sprog viste sig først i 1200-t. med filosoffen og digteren Raymundus Lullus harmoniske, nuancerede prosa. I de følgende to århundreder blomstrede litteraturen, inspireret af såvel den samtidige som den klassiske udenlandske litteratur, med historiske krøniker, ridderromaner som Joanot
litterært dokumenteret i hhv. old-, middel- og nypersisk, er Irans officielle sprog og bruges både administrativt og litterært, også efter revolutionen i 1979. Sproget dari i Afghanistan og Tadsjikistan er næsten identisk med farsi. Se også iranske sprog og persisk
litterært engagement i Frankrig Tid var i sig selv blevet en vigtig faktor, og tiderne var nye. Teknikken appellerede til 1900-tallets digtere, indtil de i surrealismen, bl.a. inspireret af psykoanalysens grundlægger Sigmund Freud, åbnede for underbevidstheden. Henri Bergsons filosofi