Lillebæltsbroen
Lillebæltsbroen, se Lillebæltsbroerne.
Lillebæltsbroen, se Lillebæltsbroerne.
(Trap Danmark)
Siden oldtiden har der været forbindelser over Lillebælt. Med den øgede handel, et stadigt voksende antal rejsende og i nyere tid pendling på tværs af landsdelene har overfartsstederne langs bæltet, og ikke mindst transportmidlerne, udviklet sig. Færgefarten Assens og Bogense
Lillebæltsbro Den første Lillebæltsbro, også kaldet den gamle Lillebæltsbro, blev indviet i maj 1935. Den har en total længde på 1178 meter og er 20,50 meter bred. Gennemsejlingshøjden er 33 meter. Den har to jernbanespor, en smal vejbane med
Lillebæltsbro, den gamle 1935 1200 m gitterbro, cantilever Lillebæltsbro, den nye 1970 1700 m hængebro, stål Limfjordsbroen, vej 1933 405 m bjælkebro, stål Limfjordsbroen, jernbane 1938 403 m gitterbro, stål Masnedsundbroen 1937 222 m bjælkebro, stål Munkholmbroen 1952 109 m
Lillebæltsbro i 1935 førtes trafikken syd om bykernen; siden åbningen af den nye Lillebæltsbro i 1970 har den været ført nord om byen. Byens udbygning er overvejende sket mod øst, og for boligområdernes vedkommende desuden mod syd. I syd ud
Lillebæltsbro og Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn, i master og tårne og som spærfag i tagkonstruktioner. Lillebæltsbroen har to lodrette gitre, som overfører lodret last til fundamenterne, og to vandrette gitre, som overfører vandret last, der især skyldes
Lillebæltsbros indvielse i 1935. Den anden Lillebæltsbro, en ren motorvejsbro, blev åbnet i 1970. Overfarten mellem Fyn og Als var fra 1923 ruten Faaborg-Mommark, der i 1967 blev afløst af Bøjden-Fynshav. En anden gammel, vigtig overfart, Assens-Årøsund
Lillebæltsbroen, Svendborgsundbroen, Vejlefjordbroen, Farøbroerne, den nye Lillebæltsbro (ståloverbygningen), Storebæltsforbindelsen (de borede tunneler) samt Øresundsbroen. Blandt andre arbejder har været facadebeklædningen på udvidelsen af Statens Museum for Kunst, Udenrigsministeriet, bygge- og anlægsarbejder på og drift og vedligeholdelse af amerikanske baser i
Lillebæltsbro på forsiden og Hindsgavldolken på bagsiden. De nye pengesedler fik samme dimensioner som de forrige for at undgå ombygning af hæveautomaterne. Tidligere 100-kronesedler Den første danske 100-kroneseddel blev udstedt af Nationalbanken i 1875, da Danmark ved dannelsen
Lillebæltsbroen blev indviet i 1935, var der ved siden af de oprindeligt vedtagne jernbanespor også en kørebane, og på Storebælt indsatte DSB en særlig bilfærge. I 1930'erne gennemløb bilen en voldsom udvikling. Hovedsigtet var lettere betjening. I 1928 kom