død
legemet, opstår, er en ældgammel forestilling, som hænger sammen med, at man ikke kan (og vil) skelne mellem sjæl og legeme. Man kan ikke forestille sig en tilværelse, som ikke er legemlig, hvorfor man da også indretter den dødes opholdsrum
legemet, opstår, er en ældgammel forestilling, som hænger sammen med, at man ikke kan (og vil) skelne mellem sjæl og legeme. Man kan ikke forestille sig en tilværelse, som ikke er legemlig, hvorfor man da også indretter den dødes opholdsrum
legemet ved døden; den er bogstavelig talt dets "sidste suk". Begrebet har ingen klar forbindelse med psyken i moderne forstand; psykologiske begreber anvendes af Homer direkte om legemet. Forestillingen om en immateriel, udødelig sjæl optræder først i de senere mystisk
legeme fremvises; nådestolen, hvor Faderen fremholder den korsfæstede søn; pietà, hvor Maria bærer sønnens døde legeme på sit skød; ecce homo, hvor Pilatus fremstiller den piskede og tornekronede Jesus for mængden. Se også krucifiks, ligklædet fra Torino og Veronikas svededug
døden forsvinder, og man overbevises om et liv efter dette. Nærdødsoplevelser er i århundredernes løb ofte blevet tolket som beviser på, at ånden overlever legemets død. Kritikere af denne holdning hævder, at nærdødsoplevelser blot er et resultat af opleverens egne
døde. Troen på de dødes legemlige opstandelse deles af jøder, kristne og muslimer, der også er fælles om troen på, at jordelivet som skabt af Gud er godt. Derfor omfattes det i sin helhed af opstandelsen. For kristendommens vedkommende er
døde legeme i skødet. Inventar i Lunde Kirke Inventaret i Lunde Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie. Døbefont fra romansk tid Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont i granit. Den er udsmykket med arkader med
døds-, legems- eller frihedsstraf, samt ret til at fuldbyrde disse straffe. Hals- og håndsretten, der var en kongelig ret, udvikledes i Danmark i løbet af middelalderen i tilknytning til sagefaldsretten (indtægter i form af bøder) og blev ved kongelige privilegier
døde legeme. Det anbefaledes derfor at nedsænke det lig, der skulle undersøges, i en kurv i flodvand i syv dage. Herved gik naturligvis en række finere strukturer tabt, men det var stadig muligt at undersøge muskler, sener og knogler. Skrifterne
legemets død, reinkarnation, ud af kroppen-oplevelser, spøgelser, besættelser, nærdødsoplevelser, radiæstesi samt healing og visse andre former for alternativ medicin. De parapsykologiske fænomener har i al historisk tid været kendt, men er ikke altid blevet tolket som psykiske evner, dvs
er i billedkunsten en fremstilling af Maria siddende med Jesu døde legeme. Motivet er kendt siden 1300-tallet, mest berømt er Michelangelos Pietà (1497-1500) i Peterskirken i Rom.