Lakonien
Lakonien er et græsk amt på den sydøstlige del af Peloponnes med et areal på 3636 km2 og 99.637 indbyggere (2001). Amtet svarer stort set til den antikke region og bystat Sparta og er domineret af de to nord-syd
Lakonien er et græsk amt på den sydøstlige del af Peloponnes med et areal på 3636 km2 og 99.637 indbyggere (2001). Amtet svarer stort set til den antikke region og bystat Sparta og er domineret af de to nord-syd
Lakonien. En 1 km lang dæmningsvej forbinder klippehalvøen med havnebyen Gefira, også kaldet Nea Monemvasia, med 1231 indb. (2001). Klippeborgbyen består af tre dele. På toppen af klippen ligger ruinerne af en byzantinsk borg fra 500-t. med omfattende forsvarsmurværker
Lakonien og siden hen også nabolandskabet Messenien. I selve Grækenland og langs Lilleasiens vestkyst opstod mindst 700 bystater. Hertil kom nok hen ved 500 bystater grundlagt som kolonier langs Middelhavets og Sortehavets kyster, de fleste af dem i perioden ca
det sydlige Peloponnes i Grækenland. I Amyklai fandtes en berømt Apollonhelligdom fra 700-tallet f.v.t. med en kultstatue, der var kendt under navnet Apollons Trone. Der er gjort meget rige votivfund på stedet. Læs mere i Den Store Danske Lakonien
Lakonien kaldtes for perioik-bystater, poleis perioikides. Elis var medlem af Det Peloponnesiske Forbund og kæmpede under Perserkrigen på grækernes side. Under Den Peloponnesiske Krig var Elis først allieret med Sparta, men siden hen neutral. Efter en krig med Sparta
Helot, (af lat. Helotes (pl.), gr. Heilotes, pl. af Heilos, efter traditionen afledt af Helos en by i Lakonien hvis indbyggere blev gjort til slaver), indfødt slave i Sparta.
bad', efter landskabet Lakonien), svederum i et romersk bad. Det blev opvarmet ved at lade varm luft cirkulere under gulvet og op i væggene. Rummet var som regel forsynet med en kuppel med justerbar åbning, således at varmen kunne gradueres.
Lakedaimon, oldgræsk navn for den bystat, der omfattede landskabet Lakonien på Peloponnes, og hvis hovedby var Sparta.
Lakonien på det sydlige Peloponnes, domineret af kalkstensbjergene Taigetos (2404 m) og Sangias (1214 m). Drypstenshuler ved kysten har været beboet i forhistorisk tid. En række ruiner i området, bl.a. fønikiske og mykenske, vidner om en lang kulturhistorie. Den maniotiske
Lakonien mod øst. Landskabets centrum er Stenyklaros, den frugtbare floddal, som gennemstrømmes af Pamisos og ligger indeklemt mellem bjergene Taigetos i øst og Ithome i vest. I hvert fald fra 900-tallet f.v.t. var Messenien befolket af et dorisktalende græsk