L.M. Ericsson
L.M. Ericsson, se Ericsson-koncernen.
L.M. Ericsson, se Ericsson-koncernen.
L.M. Ericsson & Co., som han ledede indtil 1903. Firmaet har siden udviklet sig til en verdensomspændende koncern inden for telekommunikation; se Ericsson-koncernen. Lars Magnus Ericsson blev uddannet som finmekaniker og arbejdede 1866-1872 i Stockholm på Øllers & Co.s
L.M. Ericsson. Senere nedlæggelser og rationaliseringer i industrien er blevet fulgt af en kraftig vækst inden for IT-branchen med nye arbejdspladser, især i Karlskrona, Ronneby og Karlshamn. Der er direkte togforbindelse fra Karlskrona til Malmø og København; fra Karlshamn
L.M. Ericsson A/S og Dancall Telecom A/S. De fleste danske elektronikvirksomheder benytter imidlertid i stigende grad underleverandører; derfor kan egenbeskæftigelsen ændres hastigt, samtidig med at flere virksomheder er multinationale og dermed har mulighed for hurtigt at flytte produktion. Læs mere
L.M. Ericsson. Den samlede pris var 30.000 kroner. Frøken klokkens tidsangivelser var indtalt af telefonistinde Anna Edith Sommer-Jensen (1918-2008) i et lydstudie i Sverige. Det tog otte dage. Ordene blev brændt på glasplader, som blev aflæst af fotoceller
L.M. Ericsson, 1973). Hans lyriske refleksionsbog Varför har nätterna inga namn? (1971, da. 1972) udtrykte selvkritisk dilemmaet ved også det politiske engagements sproglige forenklinger. På dansk findes digtudvalget Tidligt på jorden (1977). Sverige en vintersaga, 1-3 (1984-97) er
L.M. Ericsson havde han majoriteten. Kreugers position var i det hele taget imponerende og vakte verdens opmærksomhed. Da den internationale lavkonjunktur forstærkedes — markeret af bl.a. børskrakket i New York i oktober 1929 — måtte Kreuger selv optage store banklån for at
L.M. Ericsson & Co. efter Ivar Kreuger-krakket i 1932 og ved opbygningen af en svensk flyindustri (Saab), ligesom han var blandt fortalerne for dannelsen af SAS. I sin livsaften fremstod Marcus Wallenberg som den ubestridt ledende skikkelse i svensk
(Dansk Biografisk Leksikon)
L.M. Ericsson som medejer af Telefon Fabrik Automatic, og 1968 blev selskabet sammensluttet med en filialfabrik under koncernen Store Nordiske Telegraf-Selskab til GNT Automatic. Som en af foregangsmændene inden for udviklingen af dansk telefonindustri koncentrerede M.B. Richter sig om