Læsø Rende
Læsø Rende, farvand i Kattegat mellem Vendsyssel og Læsø. Læsø Rende strækker sig fra det nordlige Kattegat som en 30 m dyb rende mod syd for sydvest for Læsø at blokeres af en række 5-10 m dybe grunde. Renden
Læsø Rende, farvand i Kattegat mellem Vendsyssel og Læsø. Læsø Rende strækker sig fra det nordlige Kattegat som en 30 m dyb rende mod syd for sydvest for Læsø at blokeres af en række 5-10 m dybe grunde. Renden
Læsø og Anholt som en naturlig fortsættelse af nordjyske landskaber. Kun Læsø Rendes sydgående løb og fortsættelse i Vesterrende udgør en svagt markeret adskillelse mellem fastland og øer. Øst for øerne grænser dette sandflak skarpt op til den ca. 50 km
frem til 1974. Fra 1853 til 1908 lå desuden en fyrskib på positionen Kobbergrund ca. 25 km sydsydøst for Syrodde. Ca. 10 km sydvest for Læsøs vestpynt lå i perioden 1852-1965 fyrskibet Læsø Rende. Se også fyr og farvandsafmærkning.
Læsø på i alt 1496 ha; fredet 1980. Rønnerne består af Færøn, Kringelrøn og Langerøn — som alle er tidligere øer, men nu nærmest sammenvokset med Læsø — samt øen Hornfiskrøn længst mod syd, adskilt fra det øvrige område af en bred, lavvandet rende
Farvandsafmærkning, visuelle hjælpemidler i form af fyr, båker og flydende afmærkninger, som er anbragt i og omkring et farvand for at vejlede søfarten til at komme sikkert igennem. Farvandsafmærkning er en national opgave. I Danmark har Søfartsstyrelsen ansvaret for afmærkningen
(Dansk Biografisk Leksikon)
Læsø rende. Nogle rolige år fulgte med enkelte rejser og bygning af sejlbåde hvorefter J.P. Larsen ved krigsudbruddet 1864 søgte orlov og meldte sig som frivillig artillerikonstabel ved Dybbøl. En dyb og ægte national følelse var et særkende for ham
(Trap Danmark)
Rende. Kattegat er lavvandet med store områder med vanddybder under 10 m, helt ned til 2 m enkelte steder som Lysegrund nordøst for Hesselø. Der findes større vanddybder, fx øst for Læsø og Anholt samt nord om Skagen med dybder
(Dansk Pattedyratlas)
Læsø (1977) (Japha 1909; Jensen et al. 2004). Udbredelse Finhvalens levested er det åbne hav, men til tider også kystnære havområder med dybe fjorde. Dens vandringer er ikke kendt i detaljer, men følger formentlig i store træk mønstret hos de øvrige finhvalarter (slægterne Balaenoptera og Megaptera). Hos finhvalen er forholdene
(Naturen i Danmark)
render, loerne, hvori tidevandet strømmer ind fra Ho Bugt ved højvande, flod, og tilbage ved ebbe (figur 8-53, se også figur 8-5). Langs med loerne trænger vadegræs ind i marsken fra vaden. Selve marskfladen oversvømmes kun ved kraftigt højvande. Marskens grænse mod vaden, middelhøjvandslinjen, er markeret af en
(Naturen i Danmark)
Læsø er Kattegat endnu mere lavvandet med dybder på omkring 10-20 m. Mod sydøst går Kattegat over i Øresund, hvor vanddybden falder yderligere til omkring 8 m ved Drogden ud for Amager. Denne lave dybde medvirker til at begrænse Øresunds betydning for vandudvekslingen imellem de store havområder i Kattegat