Kvaser
Kvaser er i nordisk mytologi en overmåde vis mand, der er skabt af spyt fra aser og vaner. Efter drabet på ham bliver skjalde- og visdomsmjøden skabt af hans blod blandet med honning. Læs mere i Den Store Danske nordisk
Kvaser er i nordisk mytologi en overmåde vis mand, der er skabt af spyt fra aser og vaner. Efter drabet på ham bliver skjalde- og visdomsmjøden skabt af hans blod blandet med honning. Læs mere i Den Store Danske nordisk
(Nordisk Mytologi)
Kvaser ved fredsslutningen mellem aser og vaner. Freden blev beseglet ved, at de to gudegrupper hver spyttede i et kar. Af dette spyt opstod en mand, Kvaser, der var så vis, at han kunne svare på alt. Kvaser kom til
Kvas, grene, toppe og tynde stammer (typisk tyndere end 5-10 cm), der efterlades i skovbunden efter hugst og tynding i skoven. Tidligere solgtes kvas i bunker eller læs som brændsel. En øget interesse for anvendelse af biobrændsel har i
Kvase er et fartøj, der anvendes til transport af levende fisk. Kvasens lastrum har huller, så det hele tiden forsynes med frisk vand. Kvaser anvendes i dag i meget begrænset omfang og da hovedsagelig til transport af levende ål. Læs
Kvasar, kvasistellart objekt, meget fjernt og stærkt lysende himmelobjekt, der, som navnet angiver, ligner en almindelig stjerne på fx fotografiske plader. Når kvasarernes udsendte lys studeres, er de imidlertid meget forskellige fra almindelige stjerner: De udsender nemlig en stor del
kvas og druerester, har fundet udbredelse som "avec" og sælges nu også i mørke, lagrede varianter. Landene langs Middelhavet fremstiller alle mørke brandyer, ofte lidt sødere (græsk metaxa), undertiden lavet på dadler og figner (Nordafrika). I Kaukasus' gamle vindistrikter har
kvas og ris. Efter kløvning tørres brændet mindst én, gerne to somre. Friskfældet er vandindholdet over 75 % af veddets tørvægt, under tørringen falder det til 15-30 %. For alle træarter er brændværdien pr. kg tørstof ca. 19.000 kJ; tunge træarter
kvasar er netop en sammentrækning af kvasistellar (stjernelignende) radiokilde. Kvasarerne varierede ofte i lysstyrke over korte tidsrum, og deres spektre mindede meget om Seyfert- og N-galaksernes. Men deres karakteristiske brede emissionslinjer kunne ikke umiddelbart sættes i forbindelse med kendte
Endelig kan nævnes stjernen R Canum Venaticorum, der er en såkaldt Mira-variabel, opkaldt efter den pulsationsvariable stjerne Mira, i stjernebilledet Hvalfisken. Læs mere i Den Store Danske Cor Caroli Johannes Hevelius stjernebilleder stjernenavne spiralgalakse kvasar sort hul dobbeltstjerne kromosfære
Kvass, (russ. kvas), en syrlig, gæret drik af rug, malt m.m.