Kush
Kush, i oldtiden betegnelse for Øvre Nubien. Som en af egypternes traditionelle fjender kaldtes det ofte "det elendige Kush". I 2. Mellemtid i Egypten (ca. 1800-1550 f.Kr.) var Kush et stærkt, selvstændigt område med Kerma som centrum. Fra ca
Kush, i oldtiden betegnelse for Øvre Nubien. Som en af egypternes traditionelle fjender kaldtes det ofte "det elendige Kush". I 2. Mellemtid i Egypten (ca. 1800-1550 f.Kr.) var Kush et stærkt, selvstændigt område med Kerma som centrum. Fra ca
Kush, bjergområde i det nordvestlige Pakistan og i Afghanistan. En række bjergpas med hver deres dramatiske historie forbinder de to lande; det mest berømte, Khyberpasset, forbinder Kabul og Peshawar. De isolerede dale i Hindu Kush rummer mange forskellige folkeslag og
Kush, og dets regent indtog en høj stilling i det egyptiske hierarki. Fra ca. 1000 f.Kr. fik Kush med hovedstaden Napata en mere selvstændig stilling. Kushrigets magtstilling i forhold til Egypten kulminerede med dets besættelse af den egyptiske trone 750-655 f.Kr
Kush, hvilket også blev betegnelsen for hele Nubien. Grækerne regnede Nubien som en del af Etiopien. Området opdeles i Nedre Nubien, som havde stærkest tilknytning til Egypten, og Øvre Nubien, der med Kerma som centrum var selvstændigt i lange perioder
Kush. I 1409 blev Herat residenshovedstad for timuriderne, der i rigt mål patroniserede arkitekturen og de skønne kunster; kun i Cairo var antallet af moskeer, medreser og mausoleer større. Den rige arkitektur blev forbillede for bygningskunsten i det safavidiske Isfahan
Kush og under 100 mm ved grænsen til Iran). Somrene er meget varme og tørre, og ca. 70% af det dyrkede areal kunstvandes fra kanalsystemer i forbindelse med floderne. Andre områder vandes med grundvand, som føres frem ad underjordiske kanaler
Kush; den er anlagt i 3360 m højde og afkorter vigtige transportafstande i nord med over 200 km. Elforsyning og telekommunikation er kun ringe udbygget og koncentreret til de største byer, og kun 13% af befolkningen har adgang til rent
Kush, som er en udløber af Himalaya. Den spreder sig vifteformet mod sydvest og går over i Hazarajatbjergene i den centrale del af landet. Bjergene afvandes af fire floder: Helmand mod sydvest, Hari Rud mod vest, Kunduz (biflod til Amu
Kush, og udvidede sin magtsfære til Sydarabien. Under samme konge overgik dynastiet til kristendommen med den monofysitiske patriark i Alexandria som religiøst overhoved. Trods gode relationer til arabiske muslimer i begyndelsen af 600-t. bevirkede disses indtrængen i den maritime
Kush, sydligst bl.a. Zagroskæden og Sulaiman, som afgrænser Den Iranske Højslette. Kæderne løber sammen i den mægtige bjergknude Pamir. Tilsvarende er højsletterne nord for Himalaya afgrænset nordpå af bl.a. Tian Shan- og Altaj-kæderne. Kunlun Shan deler højlandene i Østturkestan