artium
Artium, (lat. i kunsterne, videnskaberne, genitiv af artes, dvs. artes liberales), 1 studentereksamen (examen artium). 2 betegnelse for humanistiske fag i forbindelse med universitetseksamener, fx magister artium (mag.art.).
Artium, (lat. i kunsterne, videnskaberne, genitiv af artes, dvs. artes liberales), 1 studentereksamen (examen artium). 2 betegnelse for humanistiske fag i forbindelse med universitetseksamener, fx magister artium (mag.art.).
kunsterne. Den alsidighed og balance, der kendetegnede Comenius' dannelsesideal, blev ikke opretholdt i de efterfølgende århundreder. Der skete atter en stærk betoning af det sproglige element i undervisningen med latin som det vigtigste fag i læreplanen. Nyhumanismen Den tredje humanistiske
Orazio Gentileschi op fra Rom, og efter ophold i Genova og Paris kaldtes han 1626 til London som hofmaler for Karl 1. Hans hovedværk dér er loftsudsmykningen Allegori over freden og kunsterne i England (ca. 1636-38, Marlborough House, London).
(Trap Danmark)
Kunsternes Studieskole, overtog G. opfattelsen af billedets kolorit som fastlagt i forhold til en gråtoneskala. Dette farvesyn prægede i disse år så forskellige kunstnere som Joakim Skovgaard, J.F. Willumsen og V. Hammershøi, med hvilke G. var bekendt fra studieskolerne. G
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kunsternes Blomstring under Frederik V, 1763, og et billede af kongen. 1760 måtte Mehlhorn flytte fra Blåtårn, hvor L. Fournier nu fortsatte forsøgene med porcelænsfremstilling, og 1762 mistede han understøttelsen, men G. synes at have beholdt sin yndest. Hans enke
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kunsternes studieskoles udstilling 1896, den internationale udstilling i Rom 1911, den skandinaviske i Amerika 1912–13, den danske hos Liljevalch i Stockholm 1919, Forum-udstillingen 1929. Endelig har han haft separatudstillinger i Kunstforeningen 1912 og 1925, Kristiania 1915, Dansk Kunsthandel
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kunsternes efterårsudstilling 1919–32, Charlottenborgs forårsudstilling 1921–28, Den nye udstilling og Skulpturudstillingen 1933, Skulptur-udstillingerne 1935 og 1938, Vinterudstillingen 1942, verdensudstillingerne i Bruxelles 1935 (guldmedalje for modellerede facade-dekorationer til den danske pavillon), Paris 1937 (diplomé d'honneur for
(Dansk litteraturs historie)
kunsterne'), hvor man lærte at beherske latin (grammatica), skriftlig fremstilling og litterær forståelse (rhetorica), argumentation og slutningslære (dialectica / logica) – den såkaldte 'trevej' (trivium, heraf 'triviel'); til grundlaget hørte også 'firvejen' (quadrivium), men den blev næppe i sin helhed opdyrket systematisk