harer
kuld killinger om året. Harearter, der lever i de koldeste egne, får de færreste og største kuld som en tilpasning til planternes korte vækstperiode. Eksempelvis føder den arktiske hare (Lepus arcticus) kun ét kuld med 5-8 killinger, mens den
kuld killinger om året. Harearter, der lever i de koldeste egne, får de færreste og største kuld som en tilpasning til planternes korte vækstperiode. Eksempelvis føder den arktiske hare (Lepus arcticus) kun ét kuld med 5-8 killinger, mens den
kuld, og de fleste arter vil lægge et erstatningskuld, hvis det første mistes. Kuldet repræsenterer en betydelig energiinvestering (vægten kan overstige hunnens egen kropsvægt), og hannen vil ofte fodre hunnen i tiden før og efter lægningen. Kuldet lægges og ruges
kuld grise. Den benævnes da 1. lægs so. Efter de følgende kuld benævnes den 2. lægs, 3. lægs osv. Den største kuldstørrelse opnås ved 4.-5. kuld. Indtil den unge gris af hunkøn løbes eller insemineres, kaldes den en sopolt
kuld og bliver sent kønsmodne. Til gengæld lever de længe. Mest udpræget ses disse tilpasninger hos arter, der finder føden langt til havs. Her er kolonierne store, og kuldet består af et enkelt æg. Føden til ungen må transporteres over
kuld med et æg hver anden dag, efterfulgt af nogle dages pause før næste kuld. Nogle lægger så mange som 20-24 æg i løbet af en sæson. Gøge i Danmark Gøgen (Cuculus canorus) bliver 32-34 cm lang. Den
kuld om året med alt fra én til tolv unger pr. kuld, dog er der i gennemsnit to til fire unger pr. kuld. Ungerne fødes på et meget tidligt stadium og er hos de fleste arter blinde ved fødslen. Kun
færdigbygges. Begge mager deltager i opfostringen af sene kuld, mens tidlige kuld gerne forlades af enten hannen eller hunnen, som så kan påbegynde et nyt kuld et andet sted med en anden partner. Læs mere i Den Store Danske spurvefugle
kuld hjælper ofte til med opfostringen af senere kuld. I visse egne regnes guldsjakaler for nyttedyr, idet de holder gnaverbestandene nede. Andre steder regnes de for skadedyr, fordi de forgriber sig på markernes afgrøder. Guldsjakaler i Danmark Guldsjakalen har bredt
kulde aktiverer termoreceptorer. En varmefølsom termoreceptor har i cellemembranen nogle ionkanaler, der åbner, hvis cellen udsættes for varme. Kuldefølsom termoreceptor har ionkanaler i membranen, der åbner ved kuldepåvirkning. I begge tilfælde løber positive ioner ind i cellen og skaber en
kulde, men, med undtagelse af de ækvatoriale områder og visse bjergegne, af vandmangel. I store dele af Syd-, Sydøst- og Østasien bruger man den nogenlunde stabile monsunregn til en eller to afgrøder, som ofte suppleres med en i tørtiden. Det