Kristi tornekrone
er en stedsegrøn plante i vortemælkfamilien fra Madagaskar. Den har let sukkulent stamme med torne og små gule blomster omgivet af røde højblade. Den dyrkes som stueplante. Læs mere i Den Store Danske vortemælkfamilien
er en stedsegrøn plante i vortemælkfamilien fra Madagaskar. Den har let sukkulent stamme med torne og små gule blomster omgivet af røde højblade. Den dyrkes som stueplante. Læs mere i Den Store Danske vortemælkfamilien
tidligere en særlig form for kronragning, tonsur, hvor issen var barberet, til minde om Kristi tornekrone. I de ortodokse kirker skæres håret af den forreste del af hovedet ved præsters indvielse. Læs mere i Den Store Danske hår- og skægmode
Kristi tornekrone. Frans 1. gjorde Paris til sin residens. I 1546 lod han sin arkitekt Lescot påbegynde en nyopførelse af slottet Louvre i en italienskpræget renæssancestil. Under Religionskrigene, der kulminerede med Bartholomæusnatten i 1572, var Paris katolikkernes bastion, indtil byen
stort, fedtholdigt vedhæng. I Danmark findes bl.a. de enårige arter skærmvortemælk (Euphorbia helioscopia) og gaffelvortemælk (E. peplus), der begge er almindeligt mark- og haveukrudt. En del tropiske arter dyrkes som stueplanter, fx julestjerne (E. pulcherrima) og Kristi tornekrone (E. milii).
Korset er et af de mest almindelige Kristussymboler ligesom lanse, tornekrone etc. (se Kristi våben). Navnlig i gotikken optræder den regulære femkant (pentagon) og den opretstående femtakkede stjerne (pentagram), som henviser til Jesu fem sår i hænder, fødder og side.
Kristi legeme er gulligt med brunt hår og skæg, vissengrøn tornekrone og forgyldt lændeklæde. Kirkens prædikestol fra 1612 er af den egnstypiske ”Tøndertype”, kendetegnet ved en fremspringende karnap. Prædikestolen har seks felter hvoraf de tre udgør karnappen. På de seks
tornekrone. Lændeklædet er blåt og gult. Korstræet er malet brunt med hvide evangelistsymboler og hvidmalet skriftrulle over Kristi hoved med sorte versaler: "Inri". Kirken har også tidligere haft en fløjaltertavle fra ca. 1450-1475. Fra denne findes to bevarede figurgrupper
Kristi våben, (latin arma Christi), hyppigt forekommende motiv i middelalderens og renæssancens billedkunst. Jesu marterredskaber, fx svøbe, søjle, stige, nagler, tornekrone, lanse og kors, blev fra at have været redskaber til ydmygelse og lidelse efter opstandelsen til symboler for Jesu
tornekrone. Prædikestolen fra 1616 er i stil fra højrenæssancen. Den er sikkert udført af Roskilde-mesteren Anders Nielsen Hatt. De fem fag har relieffer, som i første fag afbilder Matthæus og over ham syndefaldet. I andet fag ses Marcus og derover Abraham, der vil ofre Isak. Tredje fag viser Kristi
tornekrone. Korstræet ender i glatte, firpasformede plader. Alteret Altertavlen fra 1592 er i højrenæssancestil. I siderne er der korinthiske søjler, og i midten er der seks felter. Ved tavlens istandsættelse i 1884-1886 blev træværket renset, og man indsatte nye relieffer, som forestiller bebudelsen, Kristi