Krain
Krain, tysk navn på landskabet Kranjska i Slovenien.
Krain, tysk navn på landskabet Kranjska i Slovenien.
Krain med byerne Kranj og Ljubljana. Krain kom sammen med andre slovenske områder under de østrigske habsburgere i 1282, mens de slovenske byer i det nordvestlige Istrien 1279-1283 kom under republikken Venedig for først efter dennes fald 1797 at
Krain, mens Kärnten i 976 blev udskilt fra Bayern som et selvstændigt hertugdømme. Den førende tyske stormandsslægt i området var babenbergerne, som fra 1156 kunne kalde sig hertuger af Østrig og i 1192 erhvervede hertugdømmet Steiermark. Da slægten uddøde i
Krain), landskab omkring Ljubljana i det vestlige Slovenien, der er kendt for Postojnagrotten. Det var i antikken en del af den romerske provins Pannonia og koloniseredes i 500- og 600-t. af slovenere. I 700-t. kom området under Bayern
Krainer bien (Apis mellifera carnica) i Østalperne og Balkanlandene mod Sortehavet; og den kaukasiske bjergbi (Apis mellifera caucasica) i Kaukasus øst for Sortehavet. Især inden for det sidste århundrede har disse underarter fundet vej til andre egne, hovedsagelig ved biavleres
i 1555 den augsburgske religionsfred. I 1558 kronedes han til kejser. I Østrig styrkede Ferdinand centraladministrationen, men overlod ved sin død Tyrol, Steiermark, Kärnten og Krain til sine to yngre sønner, mens resten sammen med kejserværdigheden tilfaldt den ældste, Maximilian 2.
Krain og blev i 1440 valgt til tysk konge. Han fik dog ikke kontrol over hele riget pga. modstand fra lokale fyrster og stormænd. Frederik 3. indgik i 1448 i Wien en overenskomst med paven (Wienkonkordatet), hvilket resulterede i et
Krain. Størstedelen af dette område var 1077-1420 underlagt Aquilea, der derefter afgav det til Venezia, som fik sat et kraftigt præg på området, før det i 1797 blev overgivet til Østrig. I 1866 tilfaldt provinsen Italien, som i 1918 også
Krain og Tyrol, men først med valget af Albrecht 2. i 1438 kom kongemagten atter slægten i hænde. Frederik 4., tysk konge fra 1440, blev i 1452 kronet til tysk-romersk kejser som Frederik 3., og bortset fra 1742-1745 lå
Kraina Wielkich Jezior) i den østlige del udgør søer 20%; de største er Sniardwy (114 km2) og Mamry (104 km2). For at beskytte Mazurys landskabelige værdier oprettede man i 1977 landskabsparken Mazury (496 km2), hvoraf 196 km2 er fredet. Parken