Salomons segl
er et andet navn for storkonval (art i planteslægten konval).
er et andet navn for storkonval (art i planteslægten konval).
er et andet navn for storkonval (art i planteslægten konval).
kong Salomon Kong Salomon, Davids søn, var efter traditionen ikke blot ophav til templet i Jerusalem, men også til flere bibelske skrifter. Den jødiske historiker Josefus (f. 37 e.v.t.) mente, at Salomon også forstod sig på dæmoner, forfattede trylleformler til
Kong Salomon (2015) er historien om mødet mellem kong Salomon af Israel og dronningen af Saba for 3000 år siden, omtalt i bl.a. Det Gamle Testamente. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds tre-årige legat 2004, Statens
Salomon blev konge efter et kup, da hans bror Adonija søgte at tage magten, mens David endnu levede. Blandt Salomons talrige hustruer nævner Bibelen kun én, "Faraos datter" (bl.a. 1. Kongebog, 3,1). Salomon styrkede forholdene til naboerne, navnlig Fønikien
kong Salomon (1. Kong. 10,1ff.). I århundredet før og efter Kristi fødsel rivaliserede sabæer og himyarer om magten, og himyarerne vandt. Rigets nedgangstid indledtes med, at den store dam i Marib bristede i 456 og igen i 549. Efter
formet som en tale af kong Salomon til de hedenske konger: Kun ved at opnå indsigt i den guddommelige visdom og handle retfærdigt kan de bevare deres magt. Bogens sidste del illustrerer visdommens virke i historien (jødernes udfrielse af Egypten).
Kong Salomon nævnes som forfatter i indledningen til Ordsprogenes Bog (Ordsprogenes Bog, 1,1) og i Første Kongebog (1. Kongebog, 5,9-14), og skriftet hed i ældre danske bibler Salomons Ordsprog. Men det er usandsynligt, at skriftet hidrører fra
flere personer i Det Gamle Testamente, bl.a. 1. en søn af Samuel (1.Sam. 8,2). 2. kong Salomons barnebarn, der ifølge 1.Kong. kap.15 var konge i Juda. 3. kong Jeroboam 1.s søn, hvis død afspejlede slægtens skæbne (1.Kong. kap.14).
kong Salomon; forskningen daterer normalt dens nedskrift til engang mellem 500 og 100-tallet f.Kr. I traditionel jødisk og kristen udlægning er Højsangen blevet forstået som et billede på det inderlige forhold mellem Gud og Israel, hhv. kirken. I synagogen