komediant
Komediant, (it. commediante), naragtig person.
Komediant, (it. commediante), naragtig person.
Komediant - skuespiller, (it. commediante), nedsættende skuespiller.
Komedianter (1920). Flere af disse blev opført på adskillige europæiske operascener og gjorde August Enna til tidens bedst kendte danske komponist i udlandet. I 1930'erne gled hans musik ud af repertoiret. Han skrev også pantomimen Hyrdinden og Skorstensfejeren (1900), kor
L'augellin belverde (Den grønne fugl). Samme kombination af polemik og fantasi genfindes i Memorie inutili (1797-1798, Unyttige erindringer) om hans aristokratiske baggrund og karrieren som officer og komediant i Dalmatien. Læs mere i Den Store Danske Italiens teater
komediant Joseph Grimaldi, der optrådte med satirisk pantomime i begyndelsen af 1800-tallet, bl.a. på Drury Lane og Covent Garden Theatre i London. Han fik flere efterfølgere, bl.a. Dan Leno i slutningen af 1800-tallet. Med moderne massekommunikationsmidler som radio
komedianter. Endnu i 1700-tallet var emnet populært som marionetteater. Faust i skuespil, romaner og digte Omkring midten af 1700-tallet fattedes digterne interesse for den gamle historie. Gotthold Ephraim Lessing henledte opmærksomheden på den, og flere af de unge
komediantens musikalitet, udtrykker livets absurditet. "Døden ler og svinger sin lasso mod din hals", lyder det. En hals, som er mager. Ikke megen føde for ormene dér. Længsel og hunger i flere betydninger lyder med stemmer fra livets barfodsbørn. Også
Pickelhering, (af ty. Pickelhering, af eng. pickleherring salt sild, bajads; i begyndelsen af 1600-t. bragte engelske komedianter betegnelsen på klovnen til Tyskland, hvor man i forvejen havde navnet Hanswurst), klovn i gamle tyske folkekomedier.
komedianter på de parisiske markeder; teksterne, der blev sunget til tidens kendte melodier, var aktuelle, gerne politiske kommentarer. I 1830'erne nød genren stor popularitet i Paris; den svenske forfatter og teaterdirektør August Blanche overværede sådanne stykker og tog idéen
komedianter. Hver har sin sortie/ og sin entré, og hver har mange roller/ at spille i sin livstid". Dette dramaturgiske billede af en rolle er instruktivt, men det kan forlede til den antagelse, at skønt roller udgør forventningsrammer for vores