Knud 6.
Knud 6. var en dansk konge. Han var søn af Valdemar den Store og dronning Sophie og blev i 1177 gift med Gertrud, datter af Henrik Løve. Han blev konge af Danmark i 1182. Allerede to år efter hans fødsel
Knud 6. var en dansk konge. Han var søn af Valdemar den Store og dronning Sophie og blev i 1177 gift med Gertrud, datter af Henrik Løve. Han blev konge af Danmark i 1182. Allerede to år efter hans fødsel
Knud 6. Valdemarsen. Gertrud havde i første ægteskab været gift med Fredrik 4. af Rothenburg, hertug af Schwaben, der døde 1167, endnu inden Gertrud tilsyneladende nåede den fødedygtige alder. Barneenken står barnebrud Det var imidlertid tidsnok til, at Gertrud kunne
Knud Lavard som helgen og kronede kongens søn, Knud 6. Valdemarsen, som konge. Valdemar bekæmpede i hele sin kongetid mulige tronkandidater. Blandt modstanderne var Buris Henriksen, Erik 3. Lams uægte søn Magnus samt brødrene Karl (d. 1176) og Knud (d
Knud Lavard, og kroningen af Valdemars søn, den syvårige Knud 6. Valdemarsen. Kort derefter søgte Eskil i længere tid til Clairvaux. Under hans fravær sammensvor hans dattersønner og en anden tronprætendent sig mod kongen, og planen blev afsløret, netop da
Knud 6. Valdemarsen. I bestræbelserne på at sikre sin magt og hertugdømmets grænser påberåbte Henrik sig investiturretten, dvs. retten til at vælge biskopper, over de tre slaviske bispesæder Oldenburg, Ratzeburg og Mecklenburg (senere Schwerin). Dette var i strid med kirkeretten
Knud 6. Valdemarsen. Trods paveligt forbud giftede Filip sig i 1196 med Agnes af Méran. Ingeborg blev holdt indespærret under dårlige vilkår skiftende steder, men gav aldrig efter for Filips krav om accept af, at ægteskabet var ufuldbyrdet og dermed
Knud 6. Valdemarsen vende sig mod preussiske stammer og senere Estland, hvor venderne nu var blevet tropper under den danske konges ledelse. Vurdering af togterne Vendertogene blev ført med stor grusomhed, ifølge Saxo nærmest som etnisk udrensning, og erobring af