Knäred
Knäred er en by i Halland ved lakseelven Lagan i et skovområde øst for Laholm. Den har 1200 indbyggere (2020). Her blev der sluttet fred mellem Danmark og Sverige i 1613. I 1910 opførtes to vandkraftværker, Knäred Övre og Knäred
Knäred er en by i Halland ved lakseelven Lagan i et skovområde øst for Laholm. Den har 1200 indbyggere (2020). Her blev der sluttet fred mellem Danmark og Sverige i 1613. I 1910 opførtes to vandkraftværker, Knäred Övre og Knäred
Knäred i Halland den 20. januar 1613. Ved freden fik Danmark sine krav om fuldt herredømme i Finnmarken opfyldt og ret til at føre tre kroner i rigsvåbenet. Toldfriheden mellem de to riger stadfæstedes, herunder Sveriges toldfrihed i Øresund. Danmark
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knäred 1624. Han var den råds-kommissær der i Knäred fremfor nogen hindrede en for den protestantiske sag ubelejlig krig mellem det også næsten urustede Danmark og det oprustede og de seneste år stærkt aggressive Sverige. Samtidig var han på
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knäred. Og siden pointerede han flere gange nødvendigheden af at basere forsvaret på flåden og holde den kampklar af hensyn til det stadig mere truede dominium maris Baltici. Under kejserkrigen hørte han til rådets hårdeste kritikere af kongens deltagelse i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knäred uden nødvendighed og mod kongens ønske gik med til at opgive Älvsborg som territorial gevinst. Råds-flertallet tilhørte han ikke i afgørende udenrigspolitiske henseender, og trods sin gode evne til at formulere sig på dansk udformede han da heller
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knäred) 1613 kom Sverige til at betale en betydelig krigsskadeerstatning. Herved konsolideredes Christians finansielle stilling trods krigsomkostningerne yderligere. Vigtigst i fredsaftalen var det formentlig at Sverige opgav alle krav på det norske Nordland og Finnmarken. Trods det i mange henseender
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knäred) 1612-13 var han en af de danske hovedforhandlere. Indenrigspolitisk synes han i højere grad end vanligt blandt sine standsfæller at have arbejdet for en stærk statsmagt. Om hans ideal ligefrem var en stærk kongemagt er mindre sikkert; han
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knäred) 1612–13 og deltog i grænsemødet i Ulvsbäck 1624, hvor Danmark led et eklatant diplomatisk nederlag; ikke på grund af manglende dygtighed hos de danske forhandlere men fordi svenskerne gennem et velfungerende informationssystem kendte Danmarks manglende militære forberedelser og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knäred 1613 var tyngdepunktet for Danmarks og Sveriges indbyrdes kamp om herredømmet i Østersøområdet flyttet fra Skåne til Nordtyskland. Kildematerialet tillader os desværre ikke at kende den politiske beslutnings proces i Frederiks regeringstid, men det er iøjnefaldende at han havde
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knäred 1569) og i ørkesløse forhandlinger i Odense med hertugerne Hans d. Æ. og Adolf om deres slesvigske lenspligt (1567). Da Frederik II 1.1.1570 truede rigsrådet med at nedlægge regeringen var R. en af de to mænd som rådet udså