Kition
Kition, det antikke Larnaca på Cypern. Beboelsen går tilbage til ca. 2000 f.Kr. I den sene bronzealder blev byen omgivet af en mur, og en stor helligdom blev opført i den nordvestlige del af byen. Ca. 900 f.Kr. slog fønikierne
Kition, det antikke Larnaca på Cypern. Beboelsen går tilbage til ca. 2000 f.Kr. I den sene bronzealder blev byen omgivet af en mur, og en stor helligdom blev opført i den nordvestlige del af byen. Ca. 900 f.Kr. slog fønikierne
Kition, (nuv. Larnaka på Cypern), ca. 333-261 f.Kr., græsk filosof; stoicismens grundlægger. Efter studier hos kynikeren Krates og påvirkning fra mange andre ældre og samtidige filosoffer oprettede han ca. 300 f.Kr. sin egen skole i Athen ved at undervise
Kition ca. 300 f.v.t. i Athen og senere videreført af blandt andre Seneca d.y. og den romerske kejser Marcus Aurelius. Stoikernes tanker har bl.a. inspireret den romerske politiker og tænker Cicero, de tidlige kristne, mange af oplysningstidens filosoffer og den
Kition blev den vigtigste by, og i de følgende århundreder på Malta, det vestlige Sicilien, Sardinien, Ibiza, Spanien, Portugal og Nordafrika så langt mod vest som Huelva og Mogador. I Grækenland og Italien var der ikke tale om egentlige kolonier
elev af Zenon fra Kition. Ifølge Ariston er arete, dyd, det eneste gode; alt andet end viden om godt og ondt er i etisk henseende ligegyldigheder, adiafora. Som en konsekvens heraf afviste Ariston enhver rangordning af ydre såkaldte materielle goder.
Kition, og øen synes at have været opdelt i selvstændige kongedømmer. De første optegnelser om kongedømmerne findes i assyriske indskrifter fra ca. 700 f.v.t. Heraf fremgår det, at Cypern måtte betale tribut til assyrerne. Læs mere i Den Store Danske
Kition, og øen synes at have været opdelt i selvstændige kongedømmer. De første optegnelser om kongedømmerne findes i assyriske indskrifter fra ca. 700 f.v.t. Heraf fremgår det, at Cypern måtte betale tribut til assyrerne, og i 570 f.v.t. menes Egypten
Kition, 335-265 f.Kr.; Kleanthes, ca. 331-232 f.Kr.; Chrysippos, 281-208 f.Kr.) Skepticisme (Pyrrhon, ca. 365-275 f.Kr.); den akademiske skepsis (Arkesilaos, 316-242 f.Kr.; Karneades, ca. 205-129 f.Kr.); den pyrrhonæiske renæssance (Ainesidemos, 1.årh. f.Kr.; hovedkilde: Sextus
Kition, som i 1200-t. f.Kr. var beboet af mykenske grækere. Ca. 300 år efter koloniserede fønikierne området. I 335 f.Kr. fødtes i Larnaka den græske filosof Zenon, stoicismens grundlægger. Ifølge overleveringen slog den af Jesus genopvakte Lazarus fra Betania
Kition, grundlæggeren af den stoiske skole, var omkring 300 f.Kr. den første, som skrev et værk "om skæbnen" (siden tabt). For stoikerne havde skæbnen både karakter af ubrydelig årsagssammenhæng og guddommeligt forsyn (gr. pronoia, lat. providentia), der som verdensfornuft gennemsyrer