Spanien - historie (Reconquistaen)
2. 1270-74 Henrik 1. 1274-1305 Johanne 1. 1305-16 Ludvig 1. 1316 Johan 1. 1316-22 Filip 2. 1322-28 Karl 1. 1328-49 Johanne 2. 1349-87 Karl 2. den Onde 1387-1425 Karl 3. 1425-41 Blanche
2. 1270-74 Henrik 1. 1274-1305 Johanne 1. 1305-16 Ludvig 1. 1316 Johan 1. 1316-22 Filip 2. 1322-28 Karl 1. 1328-49 Johanne 2. 1349-87 Karl 2. den Onde 1387-1425 Karl 3. 1425-41 Blanche
Karl 5. den Vise. Inspireret af tilsvarende borgerlige bevægelser i Flandern og Norditalien krævede han indflydelse på statens styring. I en alliance med Karl 2. den Onde af Navarra bevægede han sig direkte mod en revolution. I 1358 myrdede Marcel
2. den Gode, Jean le Bon, 1319-1364, konge af Frankrig 1350-64; søn af Filip 6. af Valois. Johan 2. var ikke nogen politisk begavelse, og hans katastrofale indenrigspolitik, der bl.a. bragte ham på konfliktkurs med Karl 2. den Onde
Karl 2. den Onde, ved Cocherel. Efter en kort periode i engelsk fangenskab befriede han Frankrig fra plyndringer, som var iværksat af de nu arbejdsløse hære. Ved at vinde dem for sig kastede han sig ind i kampen om Castiliens
Karl 2., Karl den Onde, ca. 1332-1.1.1387, konge af Navarra fra 1349. Gennem det meste af sin tilværelse forsøgte han med alle midler at gøre sine arvekrav på den franske trone gældende og deltog i utallige sammensværgelser mod Karl
nederlag 10.6.1358 til Karl 2. den Onde af Navarras hær. Ordet jacquerie er siden især blevet brugt om revolter begået af besiddelsesløse landarbejdere, eftersom myten ville vide, at La Jacquerie var deres værk, men også om underprivilegeredes spontane uorganiserede protestbevægelser.
2. efter Stockholms erobring i 1520 havde ytret, at han snart skulle lade sine hunde glamme foran Gottorp, og sikkert er det, at Frederik reagerede skarpt, da kongen i 1521 sikrede sig forleningsretten til Holsten hos sin svoger kejser Karl 5. I efteråret 1522 trådte Frederik hemmeligt i forbindelse med
Ateisme, afvisning af eksistensen af en personlig gud eller et højere styrende princip. Som sådan må ateisme skelnes fra agnosticisme, der anser spørgsmålet om Guds eksistens for at ligge uden for erkendelsens grænser. Som -isme er ateisme en lære eller
Lidelse, en tilstand forbundet med smerte, pine, plage, nød, besvær, uheld og ulykke. Tilstanden kan være fysisk bestemt, fx tandpine, eller psykisk, fx nedtrykthed; den kan være politisk bestemt, fx en krig, eller socialt, fx fattigdom. Den kan også være
Håb findes, hvor der er mennesker, der håber. I de filosofiske og teologiske traditioner er der imidlertid langtfra enighed om, hvordan håbet skal beskrives: Er håb en dyd, der ligger til grund for menneskets handlingsliv, eller er det en guddommelig