Kalâtdlit-nunât
Kalâtdlit-nunât, ældre staveform af Kalaallit Nunaat, Grønlands navn på grønlandsk.
Kalâtdlit-nunât, ældre staveform af Kalaallit Nunaat, Grønlands navn på grønlandsk.
med betydningen 'grønlændernes land'; indtil 1973 skrevet Kalâtdlit-nunât. Første ord, kalaallit, er en flertalsform af kalaaleq 'grønlænder', der menes at stamme fra det norrøne skrælling. I de ældste kilder og i grønlandsk poesi bruges navnet Inuit Nunaat 'inuitternes land'.
kalâtdlit atugagssait, blev taget i brug i 1971. I Tyskland har hver enkelt landskirke indtil 1900-tallet haft egen salmebog. I 1994 blev Evangelisches Gesangbuch udgivet med store regionale særtillæg. I Storbritannien var det metodisterne, der i 1700-tallet indførte
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kalâtdlit, 1955 dec.nr. 17f (selvbiografisk). Interview i Århus stiftstid. 4.6.1978. – Helge Rode i Berl. tid. 31.1.1928. Johs. V. Jensen i Politiken 26.5.1938. Peter Freuchen sst. 20.3. og 12.4.1943. Sv. Rindholt i Samleren XVI, 1939 178–84. Grenland, 1967 110–14.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kalâtdlit nunâta histôriâne taissagssat pingârnerit 1450-p migssânit 1943-mut, Godhavn 1946, samt Fire detailkomplekser i Grønlands historie 1782-1808, 1974. Af hovedværket Grønlands Historie er udkommet: Indtil 1700, 1967, II, 1700-1782, 1969 og III, 1782-1808, 1976. Anmeldt
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Kalâtdlit-nunâta inûnera ilordleq, 1981 (da. udg. Grønlands indre liv, s.å), at faderen trods sin religiøsitet var modstander af bordbøn og forestillingen om, at man får sin mad fra Gud. Alle de ti søskende, hvoraf Cecilie Lund var nummer
(Trap Grønland)
Kalâtdlit, påvirkede samfundsdebatten. Man vendte sig nu mod de principper, som lå bag den førte politik i Grønland, og dermed også imod daniseringen. Ligestillingsbegrebet blev omdefineret: På samme måde, som danskerne skulle forstås ud fra egne forudsætninger, således skulle grønlænderne