kæmpevise
Kæmpevise, se folkevise.
Kæmpevise, se folkevise.
kæmpeviser eller folkeviser, men i 1847 præsenterede han dem som gamle folkeviser i Prøve paa en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser, og omkring 1855 introducerede han efterklangsvise som fællesbetegnelse for eftermiddelalderlige folkevisegenrer. Ordet og begrebet folkevise i betydningen middelaldervise
kæmpeviser, historiske viser og skæmteviser. Den enstrofede stev har ligeledes rødder i middelalderen; der skelnes mellem gammelstev og nystev efter form og funktion. Dertil kommer slåttestev, som er tekster og rytmeord uden fast form sunget til en dansemelodi (slått). Bånsuller
(Dansk Biografisk Leksikon)
kæmpevise. Heltesangene fremtræder da som en slags folkevise-efterligninger, men er af S. næppe tænkt som egentlig pastiche, snarere som en naturlig videreførelse af den genre, man senere har kaldt "Kæmpevisens Efterklang" som dyrkedes efter 1630 og i 1700-tallet
(Dansk Biografisk Leksikon)
kæmpeviser, og februar 1847 forelå hans Plan til en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser. Denne lille publikation rejste en heftig og meget personligt præget debat om det rimelige i at udgive alle de indbyrdes, undertiden kun lidt afvigende, optegnelser
(Dansk litteraturs historie)
kæmpevise. Hermed betoner han helt bevidst det nationale i formen, når han således søger at fastholde kæmpevisen – eller folkevisen – som en stadig levende genre med omkvæd og kendte folkevisevendinger. Vejviser Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene
(Dansk Biografisk Leksikon)
kæmpeviser og så "historiske" viser om henholdsvis fyrster og adelspersoner, hver med en indledning hvori indholdet om muligt placeres i en historisk-topografisk sammenhæng. Meget i viserne skyldes poetisk frihed understreger han, de er kun digtning, men nået til præsentationen
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kæmpeviser. En ældre bror til W., Peter Buonaventura Winding (1823-39) havde også inden sin død nået at vise bemærkelsesværdige musikevner (kompositioner i faderens afskrift i Det kgl. bibliotek), så musikaliteten var tydeligt nok en familiearv. Allerede som otteårig vakte
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kæmpevise-Melodier som han på pastor A. F. Windings foranledning havde harmoniseret og bearbejdet og 1839-41 udsendt. Ud over sangene for lige stemmer har C.E.F. Weyse ikke komponeret meget for kor. For mandskor har han selv arrangeret Hvor Bølgen
(Dansk Biografisk Leksikon)
kæmpeviser (1840) og af danske skæmtedigte (1872), begge med indledninger der viser hans forstandige, naturlige syn på folkedigtningen og dens mundtlige overlevering. Han var virksom ved udgaverne af Poul Martin Møllers og Emil Aarestrups efterladte skrifter og digte. En hel