Kølen
Kølen, Carina, stort stjernebillede på himlens sydlige halvkugle; ikke synligt fra Danmark. Kølen indgik tidligere i det klassiske stjernebillede Argo. Den klareste stjerne er Canopus. Se også stjernebilleder.
Kølen, Carina, stort stjernebillede på himlens sydlige halvkugle; ikke synligt fra Danmark. Kølen indgik tidligere i det klassiske stjernebillede Argo. Den klareste stjerne er Canopus. Se også stjernebilleder.
kølens underside. For og agter går kølen over i hhv. for- og agterstævn. I stålskibe kan kølen være sammenbygget af en lodret plade i skibets diametralplan, centerkølen, og den midterste pladerang i bundklædningen, og kølen rager således ikke ned under
køler dampen mellem trinene, bl.a. fordi man herved kan reducere energiforbruget. Ved fordampningstemperaturer under −40 °C til −50 °C løber man ind i det problem, at hvis kølemidlets tryk ved kondenseringen ikke skal blive for højt (man går i sædvanlige
Køler, varmeveksler, hvori den opvarmede kølervæske fra en motor bliver afkølet, normalt ved passage af luft. En køler er opbygget af et stort antal tyndvæggede metalrør i et net af tynde metalplader. Når den opvarmede kølervæske passerer gennem rørene, afgives
køler teleskopet passivt ned til 50 K. Yderligere passiv køling køler NIRCam, NIRSpec og FGS/NIRISS ned til 39 K. MIRI-instrumentet har en aktiv køleenhed baseret på helium, der køler ned til 7K. Klargøring af James Webb-teleskopet Teleskopet brugte
køl og stævne til forskel fra en pram, der har en flad bund uden køl. Efter byggemåden skelnes for træbådes vedkommende mellem klink- og kravelbyggede både, hvis bådside udvendig er hhv. aftrappet og glat. I nyere tid forekommer også diagonalbyggede
kølige røde er til højre. Rødfarvning på grund af lysets passage igennem interstellart stof forskyder stjernerne i farve-lysstyrke diagrammet. Mængden af forskydning er den samme for stjerner i en hob, medens forskydningen af almindelige stjerner fordelt over himmelen kan
køl, der i modsætning til en sænkekøl er en fast del af skroget. Kølen bærer ofte nederst en stor ballastvægt af bly, støbejern eller beton, som giver fartøjet forøget evne til at føre sejl. Kølbåden får ved kølens form og
køles, og dernæst ekspanderer under varmeoptagelse ved den lave temperatur. Endelig bringes gassen tilbage til udgangspunktet (både rumligt og termisk) ved at blive presset tilbage gennem regeneratoren, som nu køles, mens gassen opvarmes. Udbyttet af processen afhænger i meget høj
kølende svedproduktion. Mindre arter som ørkenspringmus og ørkenrotte tilbringer dagen i underjordiske gange og kommer kun frem i de mere kølige og fugtige nattetimer. Større arter som fx kamelen udviser stor fleksibilitet i regulering af kropstemperaturen. I de kølige nætter