Jyske Lov
Jyske Lov var en landskabslov for Jylland og Fyn med omliggende øer. Ifølge fortalen, der indledes med "Med lov skal land bygges", er loven givet af Valdemar 2. Sejr på en rigsforsamling i Vordingborg i 1241 med samtykke af rigets
Jyske Lov var en landskabslov for Jylland og Fyn med omliggende øer. Ifølge fortalen, der indledes med "Med lov skal land bygges", er loven givet af Valdemar 2. Sejr på en rigsforsamling i Vordingborg i 1241 med samtykke af rigets
lovene må ændres. Mens Valdemars Sjællandske Lov gik af brug hen imod slutningen af middelalderen, bevarede Eriks Sjællandske Lov og Jyske Lov deres gyldighed indtil Christian 5.s Danske Lov fra 1683. For Sønderjyllands vedkommende var Jyske Lov gældende, indtil
Jyske Lov. Mange af bestemmelserne lægger sig op ad en artikel i Jyske Lov, som den udbygger eller præciserer. Thords artikler bygger delvist på retspraksis, dels på lovgivning tilkommet efter Jyske Lov blev givet i 1241. Artiklerne er oprindelig skrevet
Jyske Lov som kilde Originalteksten til Jyske Lov fra 1241 er gået tabt, men der er bevaret ca. 75 afskrifter fra middelalderen. En af de ældste, der befinder sig i Flensborg, er nedfældet på pergament omkring 1300 med en fast
Jyske Lov var bøden 40 mark. I Christian 5.s Danske Lovs 16-1-3 var bøden tre gange 40 lod sølv og det dobbelte af de røvede tings værdi. Danske Lovs bestemmelse blev ophævet ved Straffeloven af 1866, men
Jyske Lov i 1241. Ifølge en biografi om Gunner, som formentlig er fra 1260'erne, lyttede Valdemar 2. Sejr meget til Gunners råd, men hans nøjagtige bidrag kendes ikke. Takket være biografien ved man dog mere om hans personlighed og
Jyske Lov påhvilede en slægt for almindeligt manddrab, og hvis en ægtemand greb sin hustru i utroskab, kunne han efter Skånske Lov dræbe elskeren ved selvtægt uden at ifalde bødeansvar. En hustru havde ingen sanktioner over for ægtemandens utroskab. Efter
Lov og mere sporadisk i de sjællandske love; Jyske Lov indeholder ingen bestemmelser om jernbyrd. I Danmark anvendtes jernbyrd kun i få sager, fx om manddrab, legemskrænkelser, kvinders ægteskabsbrud og tyveri. Jernbryd som bevis blev normalt kun brugt i sager
Lov fra 1683. I Skånske Lov og de sjællandske love var kønsuligheden kun gældende, når søskende arvede deres forældre, mens kvinder altid tog halv lod i forhold til mænd i arvedelinger i Jyske Lov. Det jyske princip blev dominerende i
loven. Begrebet indbefatter i den forbindelse også administrative forskrifter, EU-forskrifter og internationale konventioner af betydning for dansk ret. Også i ældre dansk retssprog havde ordet lov to betydninger. Lov kunne være dels en bestemt lov, fx Jyske Lov, eller