Jupiter
(Symbolleksikon)
Jupiter, se Zeus.
(Symbolleksikon)
Jupiter, se Zeus.
Jupiter, Solsystemets største planet, den femte regnet fra Solen; kendt siden oldtiden. Set fra Jorden er Jupiter den lysstærkeste planet efter Venus. Ligesom de andre jovianske planeter har den en sammensætning meget lig den oprindelige sammensætning af Solsystemet og Solens
Jupiter, Jove, den romerske himmel- og tordengud, gudernes konge, g.m. Juno; identificeret med grækernes Zeus og som ham formentlig en indoeuropæisk lys-, torden- og vejrgud. Hos etruskerne hed han Tinia. I den antikke romerske bondereligion bar han tilnavnene Fulgur, Tonans
Jupiter for at kortlægge magnetfeltet, opmåle planetens faste kerne og undersøge vand- og ammoniakindholdet i den dybe atmosfære. Missionen kræver, at Juno er tættere på Jupiter end Galileo, der var den første rumsonde i kredsløb om Jupiter 1995-2003. Junos
Jupiters tyngdefelt. Asteroiderne er af spektraltype P (mellemklasse) og D (mørk-rødlig). De befinder sig i samme afstand fra Solen som Jupiter i nærheden af de to Lagrangepunkter L4 og L5, hhv. 60° foran Jupiter og 60° bag Jupiter. Den
Jupiter er bæltet afgrænset af områder, hvor der er meget få asteroider. Det skyldes, at banerne i disse afstande fra Solen er ustabile på grund af påvirkning fra Jupiter. Det er de såkaldte Kirkwood-gab – opkaldt efter den amerikanske astronom
Jupiter). Den har ligesom Jupiter en sammensætning meget lig Solens. Saturn har været kendt siden oldtiden, men først efter kikkertens opfindelse i 1600-t. opdagede man de første af de meget markante ringe, der omgiver Saturn, og som er navngivet
Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun samt dværgplaneter som Pluto — nogle af disse med omkredsende måner; flere tusinde småplaneter (asteroider) med få kilometer i tværmål, af uregelmæssig form og beliggende i området mellem Mars og Jupiter samt en næsten sfærisk halo
Jupiters fire store måner. Den har en radius på 1815 km, en massefylde på 3,57 g/cm3 og en afstand til Jupiter på kun 421.600 km (seks gange Jupiters radius). Af alle måner og planeter i Solsystemet er Io den
Jupiter til Pluto), hvor de atter fortættedes. Solsystemets planeter falder derfor i to hovedgrupper: de terrestriske planeter, der er klippeplaneter som Jorden, og de jovianske planeter, der er store gasplaneter som Jupiter. Pluto falder til en vis grad uden for